onsdag den 22. april 2009

Sydstranden, Boxer og mig

Kerteminde, hvortil jeg er flyttet, har fået gang i mine sanser. Den daglige strandtur har revet og rusket i alle fem, så jeg er blevet et nyt menneske.

Når jeg lander på Sydstranden - foretrukken frem for Nordstranden, som ellers er den mest populære og den mere børnevenlige (isboder og lavere vand) - er mit første tiltag at kigge mod syd. Sydøst ville en lokal fisker nok mere præcist sige (verdenshjørner har fået ny mening for mig). Jeg skuer langs den vandrervenlige strandbred, mod vejen der fører til Nyborg, mod stigningen ved Klinten med høje træer for derefter at lade øjnene dvæle ved det til tider glitrende, bølgeklædte hav, med Storebæltsbroen i det fjerne. Alt sammen lige til et postkort. Jeg har da også sendt views og invitationer til familie og venner. Og drejer jeg hovedet mod nord, er der flere motiver til postkortene: havn med moler, skibsmaster og, længere væk, det smukke Hindsholm.

I lørdags stirrede jeg netop over mod verdens tredjestørste hængebro, da Boxer, af race, men sikkert ikke af navn, satte sig til venstre (altså mod nord) for mig. Åbenbart med ejerens tilladelse. Sort snude og brunlig pels. Og ikke i sinde at flytte de ca. 35 kg før jeg viste tegn på at ville hilse på ham. Jeg stak poten, jeg mener hånden, frem og lod ham snusearkivere mig. Boxer og hans lige er i stand til at skelne mellem 2000 lugte i et hug. Imponerende. Jeg fik et godkendende slik.

Mon han lige havde spist? Hvis det var tilfældet, var hans lugtesans nemlig kun 800.000 gange bedre end min. I sulten tilstand ville hans evne være 2.400.000 gange bedre.

Jeg besluttede mig for at soppe. Iførte mig bare fødder og opsmøgede jeans. Vadede ud. Det føltes godt nok koldt. Boxer iagttog mig skeptisk inde fra bredden.

Tre meter ude kaldte jeg på ham. Og mindede ham om, at hans fortræffelige helårspoter magtede at lukke sig mod glasskår og undgå skarpe sten. Plus at klare isbelagte fortove, så hvorfor ikke vandet ved Sydstranden i april.

Men nej. Boxer sendte mig et blik, der udtrykte hans mening om min tåbelighed. Eller også vidste han bare, at vandet var hundekoldt. Ifølge DMI otte grader. Jeg opgav håbet om hans selskab og stak en hånd i vandet. Smagte på saltet. Og kom lidt vand på ansigtet. Så blev jeg opmærksom på en isnende kulde fra fødderne op og søgte hastigt tilbage til Boxer og landjorden.

Maj. Juni. Sankthans. Så er vi ved at være der. Badevejr, varmt nok til Boxer, og tid til at dyppe sanserne. Som 'Love Shop' så smukt synger: 'En nat bliver det sommer'. (Kan nydes her, på YouTube i 5:11.)

Jeg kan næsten ikke vente.

2 kommentarer:

  1. Aner man, at det er en forfatterskoleelev, der øver sig lidt :D

    Meget stemningsfuldt indlæg. God weekend.

    SvarSlet
  2. Kære Dorte H/J

    Som altid gennnemskuer du mig. ;-)
    Også god weekend, og god skrivelyst, til dig.
    Varmeste hilsner
    Preben

    SvarSlet