søndag den 25. januar 2009

Krimimessen 2009

Krimimessen i Horsens 28. - 29. marts (med Temadag den 27.) afholdes på FÆNGSLET (som der advarende står skrevet på den linkede website). Og for krimilæsere og –skrivere er begivenheden et af årets højdepunkter. Hvis tanken om et besøg er dig fremmed, går du glip af en oplevelse, der giver varige men. Den initiativrige Vibeke Johansen (med følge) står for menukortet.

Backstory Temadagen I 2006, that far back, sneg jeg mig ind i TeaterCaféen om søndagen og blev dybt betaget af de mange spillevende forfattere. (Missed out on Temadagen.) Svor at vende tilbage 2007. Jeg meldte mig og indsendte de forlangte 30 sider af et manus og fik en fordømmelse (jeg mener bedømmelse) af et panel, der bestod af forfattere, redaktører og medkursister (for dagen var annonceret som et kursus). Jeg regnede selvfølgelig med instant recognition og en fed kontrakt. Not so. Men kommentarer fik vi alle. Eksempelvis var Sara Blædels redaktionelle ypperstepræstinde, Lisbeth Møller-Madsen, til stede med sin visdom. Frygt for at blive anklaget for yderligere name-dropping forbyder mig at nævne de andre. Fantastisk dag! I 2008 handlede det så om noveller. Hm, men en god dag. I år bliver det til gysere. (Not my kind of thrill.) Vi er et par stykker, der håber på THRILLERS (hvad med KRIMITHRILLERS) næste år. Temadagene styres til perfektion af anmelder Mette Strømfeldt (med bar mave og litteraturvidenskabelig omhud (hov, der skal stå omhu)).

Backstory Messedagene Forestil dig et overdådigt (jeg nægter at skrive fængslende) udbud af forfattere, bøger og besøgende, der elsker krimier, så meget som du selv. Så får du det rette indtryk. Jeg deltog i ALT, altså alle tre dage, hvilket betød lange rejser og søvnløshed og en krop, der søndag eftermiddag skreg på hvile. Et highlight for mig var at træffe og lytte til Inger Wolf, min favoritforfatter – ’Sort sensommer’ og ’Frost og aske’, if I may remind you – der magter en form for krimi, jeg gerne selv vil kunne tilbyde. Du skal nok også forvente at få en kontakt eller to, hvis du drager til Horsens. Eksempelvis har jeg været utrolig glad for mail-udveksling med og besøg hos Helle T og Kent L, begge krimiskrivere og nære venner.

2009 Jeg har til hensigt at gøre hallerne usikre med min tilstedeværelse lørdag eller søndag; beslutning senere. Hvis du anvender linket til højre, vil du finde programmet for alle dagene. Hvem vil ikke gerne se og beundre den skønne og skriveteknisk formidable Elsebeth Egholm? Håbe på, at intervieweren stiller de rigtige spørgsmål til bestseller-skriveren Jussi ’Fasandræberne’ Adler-Olsen (hvordan kan manden dog blive ved; Steen Langstrup, are you reading this?)? Og hvad med at være på forkant ved at opleve Don Winslow fortælle om ’The Winter of Frankie Machine’, som går til filmen med selveste Robert De Niro som hitman Frankie (forventet i biffen 2010, hvad jeg glæder mig til)?

See you there!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar