Kvinder kan ikke grille

Ulla Taylor er, trods sit engelske efternavn, pæredansk, har jeg fået oplyst. At hendes Ina delte univers med mig, var en dejlig nytårsoplevelse.

Forlaget Ries, hvor mesterværket er udkommet, har en side med omtaler. Og jeg vil anbefale et kig på samtlige rosende ord (selvom kun et enkelt ’læs her’ virker!). Det var Jussi Adler-Olsen, som i Politiken pegede på bogen og fik mig med på læserholdet. Og tak for det. Bemærk især, at du straks kan fange tonen ved at få adgang til et ’ark’ i PDF, hvis du linker her. (Ulla har også begået ’Dametur’ og ’Søster (kære) søster’.)

Ina Bro fortæller med humor, medfølelse og kritisk sans om sit liv og sine nærmeste. POV i første person handler om ATTITUDE. Og det får vi her og mere til!

Opvæksten for Ina har været svær. Skiftet skole hele otte gange på ni år. I FIRE tilfælde løber hun ind i et middelaldertema og kan til sidst den del af Danmarks historie udenad. ”Hvis jeg bliver vækket om natten og spurgt om, hvad Svend Tveskæg fik at spise morgenen før slaget ved Svold, vil jeg kunne svare uden tøven. Til gengæld aner jeg ikke en brik om ret meget andet.” Men hun bliver god til krydsogtværser, tjener penge på dem og endda hyret til at lave krydsord til bladene. Ingen permanent far, men en række midlertidige, hvoraf Rudi synes, som den eneste, at forstå hende – og holde af hende.

Marco er kæresten i det meste af historien. Han redder hende fra leukæmi, da moren har knyttet sig til Jehovas Vidner og ikke tillader en blodtransfusion. Og Ina behøver en rygmarvstransplantation. Det er her, Marco træder i karakter. At han så er en blandet fornøjelse senere, er knap så godt.

Udlængsel (og væk-fra-længsel) får Ina til at anskaffe sig et InterRail pas og dampe af til bl.a. Nice. Og nogen tid efter videre til Malaga og ’moar’, som bor dernede med Rudi. Der er nogle sjove scener, hvor Ina og papfaren blanker de solbagte naboer af i whist.

Bogens slutning lader ane, at hun har gennemlevet en fase eller to og søger ro – indtil videre. Faktisk et uventet sted. Jeg håber på, at sagaen fortsætter. Kun 175 sider var slet ikke nok for mig. Nydt i aftes på nogle få timer.

Kvinder kan altså godt grille Det oplever vi i et af de sidste kapitler, da Ina og veninden Susan (hurtigt forfremmet til Grillmester) henter et gigantisk kuglemonster af en grill op fra kælderen og ud i aftenkulden. Kul, tændvæske, en tændstik – og med et wroum flammer bålet op. Oksemørbrad og kuvertflûtes følger. Den festlige aften bringer dem sammen. De udveksler mobilnumre, før Susan går. Og allerede en halv time efter tikker den første sms ind:
Hvordan dyrker man økologisk sex?
Han lader være med at sprøjte!

Godt Nytår! Til Ulla Taylor – også til alle I andre!