Camilla Grebe og Åsa Träff er storesøster og lillesøster (fra 1968 og 1970, oplyser deres svenske agent). Og da Camilla ringede til Åsa og foreslog at skrive en roman, som hun havde ideer til, begyndte et spændende samarbejde.'Jeg ser dig' er en velvalgt titel. På svensk hedder bogen 'Någon sorts frid' ('Some Kind of Peace' er profileringen i det engelske), og tilsammen giver titelvarianterne en god forståelse af intentionerne. Der er noget særligt truende i den danske.
Bogens hovedperson Siri Bergman, psykolog/psykoterapeut, 34, deler klinik med veninden Aina Davidsson (de har kendt hinanden fra studietiden) og Sven Widelius, aldrende skørtejæger. Siri har det mestendels sjovt med Aina og magter at holde Sven på afstand. Samtidig er hun bevidst om egne traumer, hvilket giver hende en fin evne til medfølelse, når hun behandler patienter. Vi har mulighed for at følge hende på arbejde gennem mange konsultationer. Terminologien er fremmed for mig og fascinerende.
Psykologisk spændingsroman er genren. Og der er en stigende angstkurve fra det øjeblik, Siri tror sig observeret til et mord på en patient og videre til flere katastrofale hændelser, som munder ud i en voldelig konfrontation. Erotik er der også plads til, da kriminalassistent Markus Stenberg, ung og lækker, mener Siri, bliver sat på sagen. Slutningen er åndeløst spændende.
Skrivestilen Hvis du selv skriver krimier og overvejer forskellige fortællerstemmer, så er her et fornemt eksempel på første person og nutid. Vi er jo så vante til tredje eller første person i datid, men her har vi nærhed, uden at vi generes af et selvoptaget ego. Tværtimod. Siri er godt selskab. Og det intime hænger især sammen med, at hun er meget opmærksom på kropssprog og på omverdenens måde at udtrykke sig på, såvel som hendes farvesans i fortolkning af omgivelserne (hun malede, før Stefan, hendes mand, så tragisk druknede; hans død førte til et af hendes traumer). Der er ingen detaljeret tidsmæssig kapitelinddeling, men vi følger hende ubesværet fra august til december. Korte, kursiverede afsnit minder os om, at gerningspersonen hele tiden er derude.
Stockholm og omegn byder altid på betagende indtryk. Og du vil nok nyde beskrivelserne, som drysses jævnligt. En tur i skærgården er en skøn oplevelse. Du kan tage et kig uden at rejse derop ved at taste Stockholm skärgård i Google billeder og vælge mellem en halv million hits. Du kan sagtens forestille dig, hvor Siri bor. Alene i et lille hus med toilet i et skur. Et stenkast fra stranden i et nabotomt område. Nem at holde øje med for en ondsindet person, for hun er mørkeræd og sover med lyset tændt.
Der er filmisk grobund i materialet. Og der sidder sikkert et par filminstruktører og hungrer efter at få fingre i historien, som foruden Danmark også er solgt til disse lande: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Norge.
I et interview hos forlaget dukker interessante oplysninger op. Hvordan de kom i gang. Deres arbejdsmetoder. Har de planer om at skrive på heltid? Camilla, for tiden økonom, siger ja; Åsa, psykolog, siger nej; indtil videre. Du kan læse hele interviewet her.
Deckarsystrarna er en blog (jeg fandt en henvising i den formidable blog Boktoka, venligst se nyt link i listen til højre), som vil give dig et godt indblik i søstrenes litterære interesser. At de brænder for krimier fremgår med al tydelighed. Link her.
Nu går jeg og håber på, at de velskrivende deckarsystrar gæster Krimimessen 2010.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar