reader & writer

NRK Bokprogrammet

2010-09-19T14:02:00.013+02:00

Den smukke, smilende kvinde hedder Siss Vik. Om sin status som programmets nye ’kaptein’, siger hun: ”Vi vil at seerne skal kose seg, le og gråte.” Og det gør vi gerne. 1:12 har overskriften Forfatterkallet – og er absolut et besøg værd.

Anders Heger starter med meninger om, hvorfor forfattere føler sig kaldet. Med eksempler.

Nobelprisvinder J.M.G. Le Clézio bliver udspurgt om sin spæde start på et langt forfatterskab. Han er fra 1940. (Jeg er selv fra 1939.) Og husker sine oplevelser i en alder af fem og seks; da begyndte han også at skrive. (Godt gået! Mit tydeligste, og næsten eneste, indtryk fra de alderstrin er at have knaldet hovedet ind i et gelænder og komme på skadestuen.) Jeg synes, Siss er noget tålmodig med den berømte herre. Han kunne godt have fortalt om noget mere interessant.

Sagaforfatteren Margit Sandemo er en yderst spændende kvinde (indrømmer at være fra 1924 og at have debuteret i 1964). Interviewet af Anita Reinton Utgård, der gør det godt. Fine spørgsmål! Margit er typen, der lever i sine bøger, fornemmer man. Der trives hun bedst. Med sit Isfolk. Serien er oppe på 47 (fire syv) romaner. Jeg er bekendt med vol. 1, ’Troldbunden’. Visse forfattere kaldes gode ’historiefortællere’. Margit er en af slagsen. Hun har solgt 37 millioner i Norden! Mere om Isfolket her.

NRK Bokprogrammet fås ved at linke her. Og Forfatterkallet 1:12 – her. Vi har mange flere at glæde os til! (Må jeg anbefale Full Screen for den store nydelse? Segmenter kan kaldes frem efter ønske.)

Joyce Carol Oates er en af mine favoritter. Med følsom charme, og så er hun lynende intelligent. Og tæt på at være alvidende (i ordets pæneste betydning). Hvis du vil opleve dette, af Bokprogrammet, fantastiske interview fra 2008, så tryk her.

Jeg håber, DR vil kigge med og blive inspireret, så vi snart får lignende seværdige bogprogrammer her i dronningeriget.

'En personlig sag'

2010-06-09T11:34:00.004+02:00

Peter Robinson har haft sin kriminalkommissær Alan Banks på banen siden 1987. Hvis du er krimilæser, er der 18 romaner i samlingen. Og hvis du også er krimiskriver, findes der nok ikke en mere erfaren forfatter at studere. Link til den omfattende engelske bibliografi her (Fantasticfiction).

Krimimessen 2010 Peter R var et af de store navne i år. Og DR Krimiklubben havde gjort et flot forarbejde. Omkring 20 læsere fik status af 'testlæsere' af denne bog. 'Test Reader'-betegnelsen fik PR til at trække på smilebåndet men undlade at ryste på hovedet. Jeg var med i flokken. Vi kunne under seancen, der blev styret til perfektion af Kåre V. Poulsen, rejse os fra stolen og stille spørgsmål, eller få spørgsmålene læst op af Kåre. Hvis du vil opleve de bevægede minutter, link her og lyt eller download.

Mail-interview af Lone Hansen, som jeg er fan af, giver en formidabel indsigt i Peters metoder. Link til krimisiden.dk her, hvor du også får en dansk bibliografi.

'En personlig sag' er eminent håndværk med to centrale temaer. Det ene er Banks' relationer til bror Roy; det andet tema er kvindehandel (som var højaktuelt, da bogen oprindeligt udkom på engelsk). Den engelske titel er 'Strange Affair', som er taget fra sangen af samme navn. Med vidunderlige Linda Thompson ved mikrofonen. PR bruger ofte sangtitler. Lindas mand, musikeren Richard, begge bekendte af PR, har også lagt navn til 'Did She Jump Or Was She Pushed'. Now there's a title!

Alan Banks er til tider sløv i betrækket. Jeg har nogle gange haft lyst til at sige 'Tag dig dog sammen, mand!' Men han hører ikke efter. Nu må vi se, om Stephen Tompkinson, der skal spille Banks i kommende filmatiseringer, kan få mere liv i fyren. inspectorbanks.com finder du her.

Foto taget af den både smukke og charmerende Mette (Forum), doing PR for PR on the day. Og tak for det.

'Skyggen'

2010-06-08T23:21:00.006+02:00

Robert Harris skiftede fra historiske romaner til denne excellente thriller. Mere om Harris her.

Plottet En skyggeskriver får til opgave at skrive erindringer for en tidligere britisk premierminister. Hans navn er Adam Lang, og hvis du sammenligner det antal bogstaver med Tony Blair, fornemmer du sikkert også en sammenhæng. Harris er nemlig bevandret i netop de politiske kredse og kender miljøet intimt. Ruth er Adams viv med politisk tæft.

Vores anonyme fortæller tager over efter en anden skyggeskribent, der døde under mystiske omstændigheder. En advarsel i sig selv - som dog bliver ignoreret.

Story Question Vil vores mand overleve missionen? Få svaret på sidste side.

'Ghostwriting' (2004) af Andrew Crofts figurerer stærkt i romanen. Hvert af Harris' 17 kapitler indledes med et citat fra denne bog. Crofts er guruen over alle ghostwriters. Kun få kender hans navn, da der er tradition for anonymitet, men han er stærkt efterspurgt. De samlede erfaringer til dato har han sammenfattet i denne nyttige lærebog i kunsten at skrive andres livshistorier. Du kan læse mere om ham her.

'The Ghost' (2007) hedder værket på originalsproget, og det er altid en metode til at komme tæt på personerne, som de er i 'virkeligheden'. Men endnu tættere på er jo en filmatisering.

'The Ghost Writer' the movie (2010) er instrueret med sikker hånd af Roman Polanski, som jeg er fan af. Du husker måske også 'Frantic', med skønne Emmanuelle Seigner og Harrison Ford; ikke at forglemme 'The Ninth Gate', igen med Emmanuelle S og denne gang Johnny Depp. Bemærk især, at Polanski bibeholdt usædvanligt mange pragtfulde replikker fra bogen i hans seneste film.

Eksempelvis:
The Ghost: Didn't you want to be a real politician?
Ruth Lang: Didn't you want to be a real writer?

Movie Trailer Selvom Coming Soon snarere er Been and Gone, så kan vi inden længe forvente en dvd. Jeg bliver en af køberne.

'En torn i øjet'

2010-03-29T11:11:00.005+02:00

Julie Hastrup er en nyere stjerne på krimihimlen. Og en funklende en af slagsen. ’Torn’ er en god læseoplevelse.

Konstruktionen er lige efter min smag. Og med en sympatisk hovedperson – som du sikkert også vil synes om. Nemlig Rebekka – Bekka – Holm, 35. Hun er normalt efterforsker hos Rigspolitiets Rejsehold, men bliver sendt til Ringkøbing (hvor hun kommer fra og har oplevet en traumatisk barndom). Hun har sans for forbrydelsens psykologi, og den indsigt bliver der hårdt brug for i det vestjyske.

Researchen er helt i toppen. Julie H har magtet, med sin journalistbaggrund, at stille de rigtige spørgsmål til de rigtige eksperter, så politimiljøet virker absolut troværdigt.

Synsvinklerne skifter lige så hurtigt som vejret her i Kerteminde. Men det vænner man sig til. Og bortset fra et sjældent ’headhop’ og et par steder, hvor vi ikke straks ved, hvem næste afsnit handler om, så kører sprog, handling og personbeskrivelser på velsmurte skinner.

Krimimessen 2010 med Julie Hastrup og mange andre krimiskrivere finder sted lørdag den 10. og søndag den 11. april i Horsens, i det gamle statsfængsel. (Hvis du er ny til krimiskrivermiljøet, don’t miss it!) Du kan se programmet ved et tryk her.

’Det blinde punkt’ er næste bind i serien om Bekka – og nok også om hendes kærlighed til politikollega Michael Bertelsen. Og du og jeg kan lytte til og beundre Julie H på Krimimessen om søndagen kl. 13.30 – i Snedkeriet. Der er bebudet i alt tre romaner, men vi kan jo håbe på flere.

Optakten til ’Torn’ er krimidyster. Se selv:

'Morvern Callar'

2010-02-15T14:01:00.025+01:00

‘Morvern Callar’ – the movie (2002) er instrueret af Lynne Ramsay (som også har skrevet manus sammen med Liana Dognini). De har skabt en meget smuk film. Du bliver trukket ind i Morverns univers, et godt sted at være. Især de meget flotte optagelser fra Spanien kan give enhver lyst til at rejse derned.

Samantha Morton, sexet og bedårende, spiller den 21-årige skotske kvinde fra Oban på vestkysten (jeg boede i Skotland i to år og genkender miljøet, selvom Lynne R nedtoner det seværdige for at få kontrast i historien). Morvern arbejder i det lokale supermarked, hvor hun fylder hylder.

Julemorgen finder hun sin kæreste på gulvet i deres lejlighed. Han har begået selvmord. Det naturlige er selvfølgelig at ringe til politiet – og Morvern er også tæt på. Men efter overvejelser hakker hun ham i småstykker i badekarret og begraver ham oppe på bakken. Han er rejst væk, fortæller hun veninden Lanna.

Kæresten har efterladt et romanmanus på computeren. En gave til hans elskede Morvern. Send den til de forlag, han har opført på en liste, står der på skærmen. Hun ændrer hans navn til sit eget, printer ud, pakker og finder et posthus. Hvis du selv skriver romaner, kender du forhåbningerne. Bogen bliver antaget! Og i filmen er det en meget tilfredsstillende del af historien!

På CinemaZone.dk kan du finde en inspirerende omtale fra 2004. Link her. Og IMDb, Internet Movie Data Base, serverer gerne alle detaljerne. Link her.

‘Morvern Callar’ – the book by Alan Warner (1995) er skrevet fra Moverns synsvinkel. Og fortalt med hendes sprog, fornemmer vi. Ærlig, beskrivende og totalt befriet for litterære prætentioner. Warner blev da også hyldet som en af Skotlands nye stemmer og behørigt belønnet. Opfølgeren ’These Demented Lands’ måtte jeg opgive efter 15 sider! For abstrakt. Men ’Morvern Callar’ er en fornem præstation med slang, som jeg må gætte mig frem til (og jeg har ellers hørt rigeligt af den slags).

‘Rave Baby’ – dansk oversættelse af Steen Fiil (1999) Det er ikke gået op for mig, hvorfor Klim valgte denne titel. Men de har nok ikke regnet med, at Lynne Ramsey ville lave så smuk en film. Bogen er rigtig fint oversat!

Replikker Både i bogen og i filmen er der frydelige ting. De to hovedpersoner, Morvern og Lanna, er hjerteveninder, men også meget forskellige. Eksempelvis:
Morvern: Fuck work, Lanna, we can go anywhere you like.
Lanna: I’m happy here.
Morvern: Are ya?
Lanna: Yeah, everyone I know is here. There's nothing wrong with here. It's the same crapness everywhere, so stop dreaming.

Men sådan ser den eventyrlystne Morvern ikke på det. Andetsteds:
Lanna: Where are we going?
Morvern: Somewhere beautiful.

Movie Trailer Hvis du vil have en forsmag, here goes:

Salinger and Holden

2010-01-29T23:59:00.006+01:00

J.D. Salinger døde i New Hampshire den 27. januar. Han blev 91. Den mediesky forfatter vil selvfølgelig især blive husket for den formidable ’The Catcher in the Rye’, der fik prædikaterne kultstatus og bestseller.

(Photo courtesy of Lotte Jacobi Collection.)

Intet fra Salinger siden 1965 Holdt han så op med at skrive? Det gjorde han vist ikke. For i et interview med Boston Sunday Globe i 1980 (det sidste han gav), fik vi denne udtalelse: ”Jeg elsker at skrive, og jeg forsikrer Dem, at jeg skriver jævnligt. Men jeg skriver til eget brug, og jeg ønsker at blive ladt helt og aldeles alene for at kunne gøre dette.”

Listen to Jay McInerney Min søn Martin fandt denne interessante hyldest på BBC WORLD SERVICE. Og tak for det. McInerneys oplevelse af Salinger. Link her.

Værdsættelse andetsteds i denne blog Hvis du virkelig gider høre om det (som Holden indledte sin beretning), så er der en værdsættelse af Salinger med etiketten ’The Catcher in the Rye’. Der kan du læse, at jeg har været ven med Salinger/Holden Caulfield siden mit femtende år. Ingen forfatter, but nobody, har haft større indflydelse på min opvækst og læselyst.

Okay, Holden (Salinger), no flowers! But there will be a fond farewell to your creator from me. And eternal gratitude. Also, J.D. probably felt much like you about the end. I remember what you said, Holden:
“I hope to hell that when I do die somebody has the sense to just dump me in the river or something. Anything except sticking me in a goddam cemetery. People coming and putting a bunch of flowers on your stomach on Sunday, and all that crap. Who wants flowers when you’re dead? Nobody.”

RIP, J.D. Salinger.

Parker and Spenser

2010-01-22T12:30:00.029+01:00

Robert B. Parker døde nær Boston, Mass. den 18. januar. Han blev 77. Var gift med Joan, som han traf til en 'føsdag', da han var en lille stump; de fik David og Daniel. Hvis du taster hans navn og ’obituary’ i Google, vil du finde et hav af velfortjente hyldester af den engelske slags. (Photo courtesy of John Earle.)

Og/eller lad Sarah Weinman guide dig, link her.

Produktionen nåede op på imponerende 69 romaner, primært fordelt på tre populære serier. I alle bøgerne står der: ’For Joan’.

Spenser er nok den mest kendte figur. Skrevet i første person og datid. Privatdetektiven, uden fornavn (skulle have heddet David, men Parker ville ikke udelade navnet på deres anden søn), opstod efter hans fascination af Dashiell Hammett og Raymond Chandler (han ’videreskrev’ i øvrigt en ufuldendt roman af samme, Poodle Springs, 1989). Sympatiske Robert Urich spillede rollen i den underholdende tv-serie ’Spenser: For Hire’.

Jesse Stone, alkoholiseret small-town politimand, og Sunny Randall, tough female private eye, er to andre serier, med henholdsvis ni og seks romaner, hvis du får abstinenser efter den sidste Spenser, af i alt 39. Den samlede engelske bio/bibliografi kan ses her (Wikipedia), en opdateret engelsk bibliografi her (Fantastic fiction) – og den danske her.

Skrivestilen er som en lærebog i at forfatte ’hurtigt læst litteratur’, som det ofte hed om Parkers udgydelser. Det siges, at manden satte sig ved computeren hver morgen og ikke vidste, hvad der ville ske i næste kapitel. Så var det også mere underholdende for Parker selv. No outlines! Noget jeg ikke magter. Kritikere/kommentatorer fremhæver altid hans formidable evne til at skrive replikker og til at frembringe sidevendere (som vores Bo Tao M har lært mig, det hedder). Hvis du selv skriver krimier og gerne vil have gode tips and tricks, så grib en Parker-bog, en gul textmarker og overstreg især de mange wisecracks, de hurtige overgange og de flot tegnede personer. Harlan Coben og Dennis Lehane indrømmer at stå i skrivegæld til Robert B. Du kan også læse et interessant interview med Parker her (MysteryNet.Com).

’Taming a Sea-Horse’ (1986) tog jeg ned fra hylden og genlæste. Og 35 kapitler senere havde jeg hygget mig med ’Bob’, som vennerne kaldte ham, og hans Spenser.

I liked you, and I enjoy your books, Robert B. Parker, craftsman and gentleman. May you RIP.

Kvinder kan ikke grille

2009-12-31T00:30:00.015+01:00

Ulla Taylor er, trods sit engelske efternavn, pæredansk, har jeg fået oplyst. At hendes Ina delte univers med mig, var en dejlig nytårsoplevelse.

Forlaget Ries, hvor mesterværket er udkommet, har en side med omtaler. Og jeg vil anbefale et kig på samtlige rosende ord (selvom kun et enkelt ’læs her’ virker!). Det var Jussi Adler-Olsen, som i Politiken pegede på bogen og fik mig med på læserholdet. Og tak for det. Bemærk især, at du straks kan fange tonen ved at få adgang til et ’ark’ i PDF, hvis du linker her. (Ulla har også begået ’Dametur’ og ’Søster (kære) søster’.)

Ina Bro fortæller med humor, medfølelse og kritisk sans om sit liv og sine nærmeste. POV i første person handler om ATTITUDE. Og det får vi her og mere til!

Opvæksten for Ina har været svær. Skiftet skole hele otte gange på ni år. I FIRE tilfælde løber hun ind i et middelaldertema og kan til sidst den del af Danmarks historie udenad. ”Hvis jeg bliver vækket om natten og spurgt om, hvad Svend Tveskæg fik at spise morgenen før slaget ved Svold, vil jeg kunne svare uden tøven. Til gengæld aner jeg ikke en brik om ret meget andet.” Men hun bliver god til krydsogtværser, tjener penge på dem og endda hyret til at lave krydsord til bladene. Ingen permanent far, men en række midlertidige, hvoraf Rudi synes, som den eneste, at forstå hende – og holde af hende.

Marco er kæresten i det meste af historien. Han redder hende fra leukæmi, da moren har knyttet sig til Jehovas Vidner og ikke tillader en blodtransfusion. Og Ina behøver en rygmarvstransplantation. Det er her, Marco træder i karakter. At han så er en blandet fornøjelse senere, er knap så godt.

Udlængsel (og væk-fra-længsel) får Ina til at anskaffe sig et InterRail pas og dampe af til bl.a. Nice. Og nogen tid efter videre til Malaga og ’moar’, som bor dernede med Rudi. Der er nogle sjove scener, hvor Ina og papfaren blanker de solbagte naboer af i whist.

Bogens slutning lader ane, at hun har gennemlevet en fase eller to og søger ro – indtil videre. Faktisk et uventet sted. Jeg håber på, at sagaen fortsætter. Kun 175 sider var slet ikke nok for mig. Nydt i aftes på nogle få timer.

Kvinder kan altså godt grille Det oplever vi i et af de sidste kapitler, da Ina og veninden Susan (hurtigt forfremmet til Grillmester) henter et gigantisk kuglemonster af en grill op fra kælderen og ud i aftenkulden. Kul, tændvæske, en tændstik – og med et wroum flammer bålet op. Oksemørbrad og kuvertflûtes følger. Den festlige aften bringer dem sammen. De udveksler mobilnumre, før Susan går. Og allerede en halv time efter tikker den første sms ind:
Hvordan dyrker man økologisk sex?
Han lader være med at sprøjte!

Godt Nytår! Til Ulla Taylor – også til alle I andre!

Mari Jungstedt, Gotland og Stockholm

2009-12-30T12:28:00.013+01:00

Hvis du er til krimier i smukke omgivelser og med interessante personer, du kan genoptage bekendtskabet med i mange romaner, så er Mari Jungstedt et godt bud.

Persongalleriet består hovedsageligt af en række politifolk, vi kommer til at holde af. I fokus er kriminalinspektør Anders Knutas (52 i ’Den døende dandy’), med den noget yngre kriminalassistent Karin Jacobsson som hans sidekick. Andre gennemgående personer er resten af efterforskningsholdet, med navne som Norrby, Wittberg og tekniker Sohlman, til tider med bidrag fra politieliten i Stockholm. Anders er gift med danske Line, jordemoder på Visby Sygehus; og de har to børn.

Mari er tidligere tv-journalist og presenter, så hun er helt på hjemmebane med sin reporter Johan Berg, Sveriges Television, der nærmest pendler mellem Gotland og hovedstaden. Hans elskede hedder Emma Winarve; sexet og bedårende, synes Johan. Dertil kommer mange midlertidige personer, som altid er godt beskrevet og nemme at visualisere. Der er realisme i det Jungstedtske univers.

’Den du ikke ser’ (2007) satte det hele i gang. Her er vi på en af Gotlands dejlige strande lige fra starten. Men bestialske kvindemord ødelægger idyllen. Der hersker en ’Jaws’-stemning. Og vi skal vænne os til to nøglepersoner i serien: Knutas og Berg. Temaerne er jalousi og gengældelse.

’I denne stille nat’ (2008) Vinter denne gang. En alkoholiseret fotograf, med penge på lommen efter at have vundet en stor sum på travbanen, ombringes i sit mørkekammer. Så forsvinder den forsømte 14-årige Fanny. Jeg var ikke smart nok til at regne sammenhængen ud. Mari fik drøje hug for en lidt kedelig toer, men mig trættede hun ikke. Temaerne er misbrug, af flere slags.

’Den inderste kreds’ (2008) er en blodig historie. Et afhugget hestehoved et sted, kroppen andetsteds; blodet er væk. En hollandsk studerende blondine findes hængt op i et træ, minus blod. Et godt plot hvor vi til tider ved mere end aktørerne. Med en spændende slutning. Temaerne er sekter og ritualer; myter og overtro.

’Den døende dandy’ (2009) minder meget om det, Håkon Nesser er begyndt at lave med sin Gunnar Barbarotti. Langsom optakt med diverse personer. En strategi jeg normalt ikke er vild med. Knutas kommer nemlig først på banen, da den vellidte galleriejer Egon Wallin svæver fra et jerngitter i den højeste port i Visbys ringmur. Frossen, vi skriver januar, og død. Knutas og holdet må nu grave i øens fortid som en del af efterforskningen. Og her blander Mari det faktuelle med det fiktive. Konstruktionen er rigtig god. Nærlæs især allerførste kapitel, som er nøglen til plottet. Temaerne er handel med kunst, lovlig og ulovlig, og bøssemiljøer.

Hvis du også er nysgerrig efter at se det hyppigt omtalte maleri, af samme navn som bogens titel, malet af Nils von Dardel i 1918 med målene 140 x 180 cm, så hænger det på Moderna Museet (photo courtesy of same) i Stockholm, og ser sådan ud:

’I denne ljuva sommartid’, ’Den mörka ängeln’ og ’Den dubbla tystnaden’ må People’s Press gerne snarest oversætte og udgive, da mit svenske er mangelfuldt. På forhånd tak.

’Kommissæren og Havet’ er den samlende titel på nogle tysk-svenske filmatiseringer. Link til ZDF findes her. Og det er lidt af en oplevelse at se Visby, med de historiske monumenter, og de skønne strande i stemningsfulde billeder. Med afstikkere til pragtfulde Stockholm (jeg kom der meget for år tilbage). Mari giver en fin vejledning til lokaliteter i et website, JUNGSTEDTS GOTLAND; bemærk kortet med stednavne, når du peger på en titel. Link her.

Anders Knutas hedder nu Robert Anders. Line hedder stadig Line, men har ikke længere rødt hår og fregner, derimod ligner hun Paprika Steen på en prik. Bliv ikke forvirret, når Paprika taler svensk i en episode og dansk i en anden. Og fylder rollen godt, det gør hun, som altid. Hvis du synes, du genkender retsmediciner Ewa, så er det, fordi hun engang var kendt som Pippi Langstrømpe. Inger Nilsson indrømmer at have rundet de 50. Nok et gensyn, der gibber i mange jævnaldrende piger. Emma spilles af Frida Hallgren (du husker hende måske fra ’Så som i himmelen’ 2004, hvor hun stjal alles hjerter).

Mari Jungstedt in person kan opleves, hvis du blænder op for denne præsentation af ’Dandy’:

John Irving on Writing

2009-11-30T14:42:00.009+01:00

Du kender ham nok især fra Cider House Rules (Æblemostreglementet). Med en filmversion i 1999, starring Charlize Theron, som mange af os helt sikkert med glæde husker. Irving betegner ikke sig selv som intellektuel eller kunstner, men skrivehåndværker. My kind of writer!

Hans mål med en roman: "To make the story better, more compelling, more unstoppable on page 400 than it was on page 40." (Venligst bemærk, at der - efter afspilning af de 1:13 - er nem adgang til mere Irving og andre forfattere.)

'Jeg ser dig'

2009-11-27T11:42:00.018+01:00

Camilla Grebe og Åsa Träff er storesøster og lillesøster (fra 1968 og 1970, oplyser deres svenske agent). Og da Camilla ringede til Åsa og foreslog at skrive en roman, som hun havde ideer til, begyndte et spændende samarbejde.

'Jeg ser dig' er en velvalgt titel. På svensk hedder bogen 'Någon sorts frid' ('Some Kind of Peace' er profileringen i det engelske), og tilsammen giver titelvarianterne en god forståelse af intentionerne. Der er noget særligt truende i den danske.

Bogens hovedperson Siri Bergman, psykolog/psykoterapeut, 34, deler klinik med veninden Aina Davidsson (de har kendt hinanden fra studietiden) og Sven Widelius, aldrende skørtejæger. Siri har det mestendels sjovt med Aina og magter at holde Sven på afstand. Samtidig er hun bevidst om egne traumer, hvilket giver hende en fin evne til medfølelse, når hun behandler patienter. Vi har mulighed for at følge hende på arbejde gennem mange konsultationer. Terminologien er fremmed for mig og fascinerende.

Psykologisk spændingsroman er genren. Og der er en stigende angstkurve fra det øjeblik, Siri tror sig observeret til et mord på en patient og videre til flere katastrofale hændelser, som munder ud i en voldelig konfrontation. Erotik er der også plads til, da kriminalassistent Markus Stenberg, ung og lækker, mener Siri, bliver sat på sagen. Slutningen er åndeløst spændende.

Skrivestilen Hvis du selv skriver krimier og overvejer forskellige fortællerstemmer, så er her et fornemt eksempel på første person og nutid. Vi er jo så vante til tredje eller første person i datid, men her har vi nærhed, uden at vi generes af et selvoptaget ego. Tværtimod. Siri er godt selskab. Og det intime hænger især sammen med, at hun er meget opmærksom på kropssprog og på omverdenens måde at udtrykke sig på, såvel som hendes farvesans i fortolkning af omgivelserne (hun malede, før Stefan, hendes mand, så tragisk druknede; hans død førte til et af hendes traumer). Der er ingen detaljeret tidsmæssig kapitelinddeling, men vi følger hende ubesværet fra august til december. Korte, kursiverede afsnit minder os om, at gerningspersonen hele tiden er derude.

Stockholm og omegn byder altid på betagende indtryk. Og du vil nok nyde beskrivelserne, som drysses jævnligt. En tur i skærgården er en skøn oplevelse. Du kan tage et kig uden at rejse derop ved at taste Stockholm skärgård i Google billeder og vælge mellem en halv million hits. Du kan sagtens forestille dig, hvor Siri bor. Alene i et lille hus med toilet i et skur. Et stenkast fra stranden i et nabotomt område. Nem at holde øje med for en ondsindet person, for hun er mørkeræd og sover med lyset tændt.

Der er filmisk grobund i materialet. Og der sidder sikkert et par filminstruktører og hungrer efter at få fingre i historien, som foruden Danmark også er solgt til disse lande: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Norge.

I et interview hos forlaget dukker interessante oplysninger op. Hvordan de kom i gang. Deres arbejdsmetoder. Har de planer om at skrive på heltid? Camilla, for tiden økonom, siger ja; Åsa, psykolog, siger nej; indtil videre. Du kan læse hele interviewet her.

Deckarsystrarna er en blog (jeg fandt en henvising i den formidable blog Boktoka, venligst se nyt link i listen til højre), som vil give dig et godt indblik i søstrenes litterære interesser. At de brænder for krimier fremgår med al tydelighed. Link her.

Nu går jeg og håber på, at de velskrivende deckarsystrar gæster Krimimessen 2010.

Colin Harrison, New York

2009-11-16T12:29:00.024+01:00

'Kinesisk kabale' ('The Finder') Det var Vibeke Johansen, Krimiklub Horsens og Krimimessen (venligst se links til højre), som anbefalede denne bog. Og tak for det. Jeg har godt nok læst 'Efterspil' ('Afterburn') fra 2000 (den er absolut mere end okay), men havde ellers glemt alt om ham.

Colin Harrison (1960) har adresse i Brooklyn, New York, hvor han bor med forfatteren Kathryn Harrison og deres tre børn. Han er travl redaktør hos Simon & Schuster. Og det er nok derfor, der kan gå fire år mellem romanerne. Men som redaktør forventes han også at have en vis selvkritik, og det tror jeg er tilfældet. Han skriver godt!

Den danske titel henviser til kineseren Jin Li, som kommer i livsfare, da det opdages, at hun er involveret i industrispionage. Og selvom det er hendes bror i Kina, som er den egentlige forbryder, så er nogle modbydelige typer efter hende. Men til alt held er Ray Grant, bogens helt, hendes tidligere kæreste. Ray er FDNY brandmand. Han overlevede 9/11. Og vi får en detaljeret beskrivelse af, hvordan det gik til. Som at være der. Ray påtager sig den svære mission at finde, derfor bogens amerikanske titel, og beskytte den flygtende og skønne Jin Li. Harrison skriver i genren literary thrillers, og det gælder også her. Dette er en page-turner!

Identifikation Noget typisk for en god forfatter er, at vi ryger lige ind i bevidstheden hos den person, som netop nu er point of view-aktøren. Det magter Harrison til fuldkommenhed. Du begynder hurtigt at tænke som Ray, the firefighter. Hvordan kommer man ind og ud af en bygning? Med eller uden nøgle. Og når vi er inde i hovedet på en særdeles voldelig natur, forestiller vi os, hvordan det er at ville gøre størst mulig skade på folk. Eksempelvis slå dem ned eller dræbe dem i et syrebad.

Lewis Burke Frumkes hedder manden, som har for vane at invitere interessante gæster på sit Radio Show. Og hvis du vil lytte til ham og Colin Harrison i 24:14, så link her.

'Risk' (2009) er Harrisons nyeste. På kun 174 sider. Den blev først udgivet i 15 afsnit i The New York Times Magazine. Materialet omredigeredes så i bogform, 12 kapitler, og foreligger nu som stramt skrevet thriller. Bogens fortæller, George Young, 47, får til opgave, på opfordring af sin afdøde chefs kone, mrs. Corbett, at undersøge omstændighederne omkring hendes søns død. Roger blev kørt ned, da han kom ud fra en bar med et meget vigtigt stykke papir i hånden, skal det vise sig. George roder sig også ind i en masse omkring det dyrebare metal rhodium (rh), men er snu nok til at klare skurkene. Bogen er, som sagt, fortalt i første person, så vi kommer helt ind under huden på ham. Den er endnu ikke oversat til dansk. Bare den historie dog havde været dobbelt så lang!

New York er næsten en af personerne i bogen, som altid hos Harrison. Og især hvis du har været i storstaden, vil du interesseret følge adresser, omgivelser og indbyggerbeskrivelser, når vi kommer med rundt. Jeg var der kun en enkelt gang for mange år siden. I en uge i august. Smeltende varmt og uendeligt fascinerende. Indtryk man aldrig glemmer.

Sproget Som Don Winslow har Harrison et fantastisk øre for de lokale udtryk. Så jeg kan anbefale at læse hans bøger på engelsk/amerikansk. En stilfuld herre på 84 kan ikke få sig selv til at sige tough shit, så han siger tough toenails. Bartender Mort, som George kalder ham, ser sine kunder an. 'I looked at Mort directly. He was glaring at me, mouth tight, arms crossed. "You want to know why I'm here." (Siger George.) "I know my crowd. You're not part of it." Så ser vi den ølskænker for os. Skeptisk. Street-smart. Og da den smukke, tjekkiske model Eliska Sedlacek (Rogers veninde) dukker op - kun hendes hænder ses i reklamerne, så hun går altid med beskyttende handsker - gengives hendes gebrokne talemåde til perfektion. Også verbale udvekslinger mellem George og hans kone Carol, de har været gift i mere end tyve år, med en voksen datter, er ramt lige på kornet. Hvis du selv har oplevet et langt ægteskab (count me in), vil du genkende den fortrolige tone.

Andre romaner af Harrison Han er oppe på syv. Du kan linke her og få hans danske bibliografi (som udelader et par stykker, fordi de endnu ikke er oversat). Jeg forsøgte mig også med 'Manhattan Nocturne' (1996), samme titel på dansk, men syntes den var lidt rodet. Dog med masser af New York-viden. Give it a shot.

The Man Himself Og hvis du ikke så berømtheden på BogForum i lørdags (hvad jeg desværre heller ikke gjorde), kan du opleve ham og høre om 'Risk' her, på YouTube i 5:56.

'Sangfuglen'

2009-09-24T15:16:00.007+02:00

Inger Wolf må være storfavorit hos producenterne til at få sin krimiserie med vicekriminalkommissær Daniel Trokic filmatiseret. I min læsning, i denne nye og i 'Sort sensommer' og 'Frost og aske', visualiserer jeg ham konstant i skikkelse af den formidable Dejan Cukic.

The Team Du er i godt selskab med hovedaktørerne: Trokic, 41 (Cukic er 42!), den coole kriminalassistent Lisa Kornelius, 35 (hvad med Iben Hjejle?) og Jasper Tauborg, en anden godt beskrevet KA. Ikke at forglemme den delvis elskelige Agersund, chefen. Deres samspil og modspil virker totalt realistisk. Sympatiske mennesker af kød og blod. Og der er selvfølgelig et væld af andre ligeledes overbevisende personbeskrivelser.

Handlingen og tidsrammen Det foregår i Århus. Mest i midtbyen. The story question findes på første side. Hvordan er sangfuglen Maja Nielsen havnet i Rådhusparken som maltrakteret lig? At følge efterforskningen og opklaringen er som at være med i første parket. Og tidsrammen forøger realismen. Fra onsdag den 6. maj til mandag den 11. - seks travle dage. Med en afrundende reflektion af Trokic, på en tur til Zagreb, den 30. maj. Hos Inger ved vi altid, hvornår det er, hvor vi er, og hvem der er til stede.

Skrivestilen og -processen I Politiken, det kan ikke siges bedre, blev der skrevet: 'Inger Wolf har et rigtig godt greb om sproget.' Eksempelvis, i denne bog: 'Skalpeltynde solstråler.' 'Musikalske fuglehelvede.' (Om støjende solsorte og krager.) 'Havet var som en plade af blankt stål, der lå ud over bugten.'

Og hvis du har læst tidligere indlæg i denne blog, ved du også, at jeg er fan af Inger, som har indviet os i skrivehemmelighederne (venligst se 'Inger Wolf om det skrivetekniske', februar).

'Sangfuglen' er en stærkt anbefalet læseoplevelse. Og lav lige kaffen, før du går i gang med slutningen. Jeg garanterer, du vil forblive naglet til dit læsested! Bogen begynder i øvrigt sådan her:

Det var helikopteren, der fik hende til at rejse sig fra køkkenbordet og skrue op for lyden på fjernsynet. Den flakkede over det grønne område midt i byen og sendte billeder af en afspærring, et hav af politibiler og en stor samling mennesker ud til hele landet.

Kan du se det for dig, på dit tv eller i biografen? Rådhusparken set fra oven. Og høre lydsporet? Drønet fra helikopteren. Og så kommer teksterne. Titlen. Rolleindehaverne. 'Baseret på en roman af Inger Wolf.'

Jessica Page Morrell on Writing

2009-09-16T18:48:00.012+02:00

I 2008 savnede jeg et par newsletters fra Jessica. Jeg mailede og bad om dem. Fik et venligt svar og den triste oplysning, at hun var kommet ud for en bilulykke og ikke kunne arbejde. Jeg sendte straks en hilsen med god bedring. Heldigvis er Jessica (photo courtesy of Edmund Keene) nu igen i fin form og har lige udgivet endnu en bog om kunsten at skrive. Link her til hendes website, hvor du bliver inviteret til at modtage hendes stærkt motiverende monthly newsletter The Writing Life. Og link her til hendes blog The Writing Life Too.

Jeg kan også varmt anbefale hendes bøger, hvoraf jeg er bekendt med fire.

'Thanks, But This Isn't For Us - A (Sort of) Compassionate Guide to Why Your Writing Is Being Rejected' (2009) Vi skulle umiddelbart tro, dette er bogen om afslag og balsam for sårede skrivesjæle. Men nej. Bogen er en vidtspændende vejledning i at lære af fejl og undgå de værste bommerter. Hvert kapitel afsluttes med QUICK AND DIRTY TIPS, der dækker alt fra FOR WRITING AN OPENING THAT CAPTIVATES til FOR EDITING AND REVISION. Guiden bærer tydeligt præg af Jessicas mange års erfaring som writing coach. Link her til det i øvrigt anbefalelsesværdige Editor Unleashed for et uddrag.

'Bullies, Bastards & Bitches: how to write the bad guys of fiction' (2008) fokuserer udelukkende på skurken/skurkinden. Med tonsvis af eksempler og forslag til læsning.

'Between the Lines: master the subtle elements of fiction writing' (2006) Hvor 'Thanks...' handler om at rette fejl, går denne bog i dybden med det skriveteknisk elementære. Som at deltage i et langvarigt, fascinerende skrivekursus.

'Writing Out the Storm' (1998) er et godt middel mod skriveblokering. 54 korte kapitler med konstant opmuntring. 'Put Writing First', 'Set Goals' og 'Writing is a Job' - for blot at nævne tre af de mange emner, der kan hjælpe dig med at ride stormen af.

Citater Jessica og jeg er passionerede samlere, du med måske. Alle de nævnte bøger er propfulde med kloge citater, der giver stof til eftertanke. Et eksempel, hentet i 'Between the Lines':

My task which I am trying to achieve is, by the power of the written word, to make you hear, to make you feel - it is before all to make you see. That - and no more, and it is everything.
- Joseph Conrad

The Deadly Peter James

2009-08-17T22:56:00.017+02:00

To kvinder i mit liv, Helle T og Stephanie C, har været efter mig (og tak for det) og sagt, at jeg burde læse krimier af Peter James. Det har jeg nu, endelig, gjort. Og for at der ikke foreligger misforståelser, så hentyder overskriftens 'deadly' til dødbringende, absolut ikke til dødkedelig (en anden betydning ordbogen advarende påmindede mig).

Peter James (1948) er en movie producer og erfaren skriver af mange romaner (mere end 20), men det er først med serien om Detective Superintendent Roy Grace, han har fået et internationalt tag i læserne. Med en imponerende hjemmeside. Link her.

'Dødenkelt' ('Dead Simple') blev startskuddet. Forestil dig, hvordan det må være at blive lukket inde i en kiste i en tildækket grav, for sjov (der er tale om en polterabend joke), for derefter at opdage (det gør kun læseren), at kistenedsætterne alle er døde. Hvordan kommer Michael Harrison ud? Hvis du lider af klaustrofobi, don't read it. Og så accelererer plottet ellers derudad. Med den ene overraskelse efter den anden.

'En smuk død' ('Looking Good Dead') fortsætter i samme gode spor. Advarsel! Saml aldrig en efterladt cd op i et tog! Det gjorde Tom Bryce. Og fortrød det bittert. Sideløbende, en vigtig del af historien, forsvandt Roys kone Sandy for otte år siden, den dag han fyldte 30. Nu finder han kærligheden i den underskønne retsmediciner Cleo Morey.

'Langtfra død' ('Not Dead Enough') Katie Bishop bliver myrdet i sit hjem. Jeg var stensikker på, at husbond Brian Bishop var den skyldige. 453 sider senere vidste jeg bedre. Lidt for lang! Bogen er i øvrigt tilegnet tre hunde: Bertie, Sooty og Phoebe.

Roy Grace hedder altså den nye, inden længe verdenskendte (filmatiseringer?), politimand, vi skal vænne os til. Og, som altid, har jeg en reaktion på navngivning. Som jeg havde på Adam Dalgliesh, snobben over alle snobber, med et navn jeg ikke var vild med. Men Dalgliesh var til at udtale - hvis du har boet i Skotland. Hvad med Andy Dalziel? Hvis ikke det var for tv-historierne, så havde jeg aldrig kunnet udtale det navn.

Roy er okay. Leder tanken hen på 'roi', en konge. Fornemt valg! Hvad med Grace? Det er ellers et sødt pigenavn i mine ører. Og kan også betyde 'velsignet' (omtrent) og Guds nåde. Men efternavn for en seriehelt? Dårligt valg! Peter James lyder som to fornavne, så det er nok derfor, han kan leve med det. Skulle have kaldt ham Graves, men så havde redaktøren nok sagt stop. Ikke med graven i 'Dødenkelt'.

Irritationer Roy Grace har en næstkommanderende ved navn Glenn Branson. Deres samspil er noget af det mest usjove, jeg har oplevet. Branson er høj og sort (altså ingen racediskriminationer her) og urealistisk respektløs over for sin chef (men er også en god ven). Jeg er spændt på, hvordan filmproducenterne vil få 'omskrevet' det forhold, så det lyder som CID. Og så har James det med at kritisere Brighton, hvor handlingen foregår. En by jeg holder meget af. Den er som en engelsk Kerteminde (sort of).

Research Hvis du selv skriver politikrimer, så læs ALLE med Roy Grace. Det er fantastisk flot undervisning i at beskrive detaljer. Og hvis du spekulerer på, hvordan pokker han har klaret det, så læs det tre Tak-sider i 'Langtfra død'. Lav en tjekliste og sørg for at kontakte tilsvarende (politi, retsmedicinere, et hav af specialister, familie, venner, egne hunde), før du udgiver dine krimier (sagde jeg til mig selv).

'Dead Man's Footsteps', 'Dead Tomorrow' og 'Dead Like You' (sidstnævnte først i 2010) bliver de næste oversættelser.

Jeg kan kun anbefale hele pageturner-serien. Var dog ved at gå død midt i bind tre, men så kom James med stadig flere surprises. Det fik mig til at fortsætte, så nu er jeg lifelong fan.

'Forbrydelsens elementer'

2009-07-20T00:57:00.009+02:00

'Forbrydelsens elementer - kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy' er det opslagsværk, jeg har gået og sukket efter. Så hvis du også gerne vil have det store overblik, er hjælpen lige ved hånden.

Karsten Wind Meyhoff (1975), litterat og krimiekspert, påtog sig den enorme opgave, det er at samle de historiske tråde. Han holder i øvrigt foredrag, som sikkert er værd at høre på.

INDHOLD og Kapiteloversigten gør det nemt at finde frem til netop den æra eller forfatter, du søger. Disse er hovedoverskrifterne:
Kriminallitteraturens pionerer
Kriminallitteraturens guldalder
Den hårdkogte amerikanske kriminallitteratur
Politikrimien
Seriemorderkrimien
Den historiske kriminalroman
Den skandinaviske krimi
Spionromanen
Der er styr på det hele.

Lille krimileksikon dukker op en tredjedel inde i bogen. Som en hovsaløsning? ('Vi må endelig huske at forklare begreberne,' sagde redaktøren.) Hvorfor ikke næsten bagest? Men lad det nu være.

Forfatteromtaler Raymond Chandler får en hulens masse sider. Du behøver næsten ikke læse bøgerne. Tydeligt nok en Meyhoff-yndling. Inger Wolf er slet ikke nævnt! Så her vil jeg lige minde om Ingers 'Sort sensommer' og 'Frost og aske', med 'Sangfuglen' på vej. Og jeg kan ikke finde Anna Grue. Desuden er Lars Bill Lundholm (gode svenske politikrimier), en anden af mine favoritter, heller ikke med. Men ellers er omtalerne vældig nyttige.

Krimipriser er altid en god ting. De giver jo et fingerpeg om, hvordan du kan anvende din dyrebare læsetid. Og ikke fortryde. Som bevis på at bogen er spritny nævnes, at Don Winslow modtog Palle Rosenkrantz-prisen i 2009, for 'Frankie Machines vinter'. Men jeg ville godt have set listen over 'Kriminalakademiets diplomer til danske forfattere', så var Inger Wolf og Anna Grue ikke blevet glemt.

OVERSIGTEN OVER KRIMINALLITTERATURENS HISTORIE er et godt forsøg på at 'give en overordnet fremstilling'. En vanskelig opgave. Men oversigten virker lidt ufuldstændig.

Værkliste kaldes et stort afsnit med Forfatter, Dansk titel, Original titel, Filmatisering og Instruktør. Virkelig godt gået! En liste jeg vil konsultere i al fremtid. De mest pladskrævende er Agatha Christie og Ed McBain. ('Glem Georges Simenon,' sagde redaktøren. 'Han skrev 84 med kommissær Maigret og mindst 117 andre krimier. Fylder for meget.')

Litteraturliste hvis du vil vide mere. Frank Egholm Andersen, Bo Tao Michaëlis og Lars Ole Sauerberg er der selvfølgelig.

Register bagest, så du lynhurtigt kan tjekke, om dine favoritter er med.

Informations- og opslagsværket, med flotte illustrationer, fås for vejledende 349. Men kan jo ønskes i julegave.

'The Catcher in the Rye'

2009-06-15T23:42:00.030+02:00

Jerome David (J.D.) Salinger fyldte 90 den 1. januar 2009. Hans mest kendte værk 'The Catcher in the Rye' (1951) har opnået både kultstatus og er blevet en bestseller (solgt over 65 mio. og siges at sælge 250.000 om året). I Kulturguiden DR2 for nylig blev jeg spurgt om min bedste læseoplevelse nogensinde (venligst se maj). 'Catcher' var mit lynhurtige svar.

Mit møde med 'Forbandede ungdom' (første danske udgave i 1953) skete på Odenses gamle, smukke bibliotek på Klosterbakken. Jeg tog tilfældigt bogen ned fra hylden, læste indledningen, satte mig på en stol og kom ud af trancen, da en bibliotekar sagde, at nu lukkede de altså. Slugte bogen hele aftenen i stedet for lektier. Og med lygte under dynen det meste af natten. Jeg var 15.

Hvorfor fascinationen? Tonen i bogen. Den usikre, humoristiske Holden Caulfield, 16 going on 17, fortalte med identificerende præcision, hvor pissesvært det er at være drengeteenager (og sikkert også pigeteenager). Forholdet til sprut. Angsten for utilstrækkelighed over for piger. Vanskelighederne med de dumme voksne. Og idioterne blandt de jævnaldrende. Holden blev min ven for livet.

Forfatterskabet blev ikke, som mange af os havde håbet. Salinger 'stod af'' i 1965. Men efterlod sig nogle klassiske, vidunderlige noveller i 'Nine Stories' ('For Esmè - with Love and Squalor and Other Stories' i UK). 'Ni noveller', selvfølgelig, på dansk. Og der var andre noveller hist og her, især i 'THE NEW YORKER' magazine. Plus nogle lange noveller som jeg ikke brød mig om: 'Franny and Zooey' (1962; næsten samme titel på dansk); 'Raise High the Roof Beam, Carpenters' ('Der skal være højt til loftet, tømrer') og 'Seymour, an Introduction' (1964; næsten samme titel på dansk). Efter 'Nine Stories' lukkede Salinger sig inde med familien Glass.

Sproget Jeg nævnte tonen. Den intime fortællestil (første person og datid) er uimodståelig. Og fantastisk svær at oversætte. I 1953 var det Vibeke Cerri, som påtog sig hvervet. Hun gik rent ind hos mig. Holden og jeg sugede jo til os i det samme årti, i 1950'erne. Gennem årene har jeg genlæst 'Catcher' på engelsk. Det faldt i min lod at kende engelsk godt, mange års ophold i UK, så jeg begyndte at sammenligne ordvalget i de to sprog. Eksempelvis opdager Holden, i kapitel 25, at nogen har skrevet 'Fuck you' på en væg. Det gør ham i den grad oprevet. De små må ikke, og slet ikke hans elskede lillesøster Phoebe, se den slags. Seks gange gentager Holden det uartige ord. Vibeke C valgte at oversætte med 'Ska' vi kneppe?' Vores litteraturikon Klaus Rifbjerg undlod at ændre 'Fuck you' i sin interessante nyoversættelse 'Griberen i rugen' (2004). Han udskiftede klogeligt 'bøsserinder' med 'lesbiske'.

I samme kapitel er Holden, og jeg med, forarget over (men det får os også til at grine), at to fyre, som er ved at losse/læsse et juletræ af en lastbil, omtaler familiehyggesymbolet med ringeagt. Salinger: 'Hold the sonuvabitch up! Hold it up, for Chrissake!' Vibeke C: 'Hold lortet opad! Hold lortet opad, for helvede!' Klaus R: 'Hold det skide træ opad! Hold det opad, for helvede!' Den var de næsten enige om.

Bogens indledning lyder: 'If you really want to hear about it...' Vibeke C: 'Hvis De (vi skriver 1953) virkelig gider høre om det...' Klaus R: 'Hvis du virkelig vil høre om det...' Men med 'du' er den automatiske høflighed fra 1950'erne forståeligt nok væk. Det bliver igen et spørgsmål om den foretrukne tone. Holden må for min skyld gerne sige I og jer.

'Dead Caulfields' er et website, jeg kan anbefale, hvis du virkelig vil vide mere. Link her.

Hvad sker der fremover? J.D. Salinger har skrevet siden 1965, og der går rygter, at publikationer vil dukke op, når han desværre er væk. I mellemtiden vil jeg ønske ham et forsinket tillykke med de 90 og sige tak for mit litterære venskab med Holden.

'Den knuste kyst'

2009-05-22T11:08:00.011+02:00

Peter Temple hedder manden bag denne velskrevne politikrimi. Han udeblev fra Krimimessen 2009, men vi kan jo kun håbe, han dukker op næste år og kaster om sig med dialekten fra Down Under.

Forfatterskabet begyndte med en Jack Irish-serie i 1996. Blev fulgt op med fire stand-alones, hvoraf 'Den knuste kyst' er nummer fire. Med kriminalinspektør Joe Cashin som hovedperson.

Hæder og anmeldelser For bogen modtog Temple det højeste bifald, da han vandt en Gold Dagger (omdøbt til Duncan Lawrie Dagger). Og i Berlingske tildelte anmelder Mette Strømfeldt ham SEKS stjerner (ud af seks) og skrev, at 'historien er helt i top'.

Historien afslører det multikulturelle samfund, som Australien er blevet til. Aboriginerne, landets oprindelige befolkning, får en hård medfart i bogen. Vi lærer meget om forholdene omkring Melbourne.

Skrivestilen er stram. Beskrivelserne er en fryd. Eksempelvis bliver vi introduceret til Poul Dove, kriminalinspektør og aboriginer, på denne måde: 'Dove var først i trediverne, høj og tynd med lysebrun teint og kortklippet hår à la drabsafdelingen, runde uindfattede brilleglas.'
Så ser vi ham temmelig skarpt.

Fortsættelse følger Næste bind i serien 'The Broken Shore' - den her omtalte bog står altså ikke længere helt alene - bliver 'Truth' (endnu ikke oversat). Denne gang følger vi den toughe kriminalinspektør Stephen Villani, Cashins chef og nære ven, og 'Truth' fortæller hans historie.

Humor er der masser af. Mette Strømfeldt oplyste også, at Joe er 'altid god for en kæk replik, så der er ikke ét kedeligt øjeblik i romanen'. Too true!

Men den mundrappe Joe bliver dog lidt mundlam, da han får besøg af Helen, kvinden han elsker. Jeg citerer:

Hun satte sig.
Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Kejtet sagde han: 'Det er på tide at fodre hundene. Te, kaffe? En drink?'
'Er det, hvad hundene får at vælge mellem? Skal jeg vælge? Jamen, så giv dem te. Og en kiks.'
'Godt. Og hvad med dig?'

'Den knuste kyst' anbefales varmt, især hvis du trænger til efterår og regnvejr og afkøling i den kommende danske sommervarme. Temple bruger altid den kolde årstid i sine udgydelser. Now you know.

15 minutes of fame

2009-05-10T08:40:00.015+02:00

Andy Warhol (1928-87) er ophavsmand til en udtalelse om kortvarig berømmelse: 'I fremtiden vil alle blive berømte i 15 minutter.' I denne uge, i Kulturguiden DR2, hos den skønne Stéphanie Surrugue, blev det min tur. (Måske lidt under de 15!)

Læsteheste var ugens tema. Jeg var inviteret som LÆSER. Og Stéphanie havde, med charmerende omhu, tydeliggjort sine ønsker, når det gjaldt mine tre bidrag. 1: 'den måde du bruger billeder fra internettet, når du læser en bog' (det kan jeg snakke om i timevis); 2: 'dit medlemskab af læseklubber' (min store, daglige fornøjelse); 3: 'dine forfatterdrømme' (dem vil jeg helst ikke tale om - kan jo desværre ikke få min krimi udgivet - men jeg gjorde det alligevel). Det var opskriften. Og sådan gik snakken.

Bedste læseklubber Mine svar kunne ses på grafikken:

DEN ENGELSK-AMERIKANSKE LÆSEKLUB (http://www.litteratursiden.dk/) eller det mere direkte link her.
- fordi klubben er min vigtigste kontakt med ny og interessant fiktion fra USA og Storbritannien

DR'S KRIMIKLUB (også kaldet DR Krimiklubbben) Link til DR Romanklubben eller det mere direkte link her.
- fordi klubben specialiserer sig i konstant gode tilbud i krimi-genren, som er min absolut foretrukne genre

HEMINGWAY'S SHORT STORIES (http://goodreads.com/). Eller det mere direkte link her.
- fordi det er berigende at genlæse Hemingways noveller og modtage kommentarer fra læsevennerne

Bedste læseoplevelser blev jeg spurgt om. De var IKKE med i selve programmet, men kunne ses under Kulturguidens anbefalinger resten af ugen. Dette var teksten:

J.D. SALINGER: FORBANDEDE UNGDOM (1951)
- fordi den er indbegrebet af dét at være teenager og søge efter en identitet

ERNEST HEMINGWAY: FARVEL TIL VÅBNENE (1929)
- fordi Ernest Hemingway blev en nyskaber, der ændrede al romanskrivning

INGER WOLF: SORT SENSOMMER (2006)
- fordi Inger Wolf magter et stilfuldt sprogbrug og er en rollemodel for vordende krimiforfattere

Du kan se hele programmet ved at linke her. Og der var jo også andre gæster, to spændende forfattere: den sofistikerede Katinka My Jones og den tjekkede Lars Husum.

Det tog et par dage at blive mig selv igen efter optagelsen. At tænke over mine slet skjulte fejl og mangler og fortalelser har været ubehageligt. Men nu er alt næsten ved det gamle.

Andrew Warhola (real name før berømmelsen; jeg har ikke tænkt mig at skifte navn!) levede med medieopmærksomhed mange af sine 58 år. Jeg har det godt med de små 15 minutter. Passer mig fint bare at være ukendt her i Kerteminde og tusse ubemærket rundt på mit favoritsted, Sydstranden.

Stor TAK til Stéphanie (også tak til Lisbeth E, som vist satte det hele i gang) og selvfølgelig til hele det dygtige team hos Kulturguiden (redaktør, sminkør, praktikant, lydmand og fotograf) for den unikke oplevelse.

'Det store Bogtyveri'

2009-05-06T02:49:00.011+02:00

Stéphanie Surrugue (udtales Syry`ge, hvis du, som jeg, heller ikke er god til fransk) begik sammen med journalistkollegaen Lea Korsgaard denne spændende faglitterære krimi i 2005. Men lige nu er den højaktuel. Du kender i øvrigt sikkert Stéphanie S fra Kulturguiden på DR2.

Det største kulturtyveri nogensinde er, hvad bogen handler om. En 'høflig, venlig og hjælpsom' forskningsbibliotekar ved navn Frede Møller-Kristensen narrede alle omkring sig. Måske lige bortset fra den nærmeste familie. På side 36 får vi at vide, at Frede 'tussede rundt for sig selv'. For i næste linje at få kendsgerningen: 'Han stjal bøger fra Det Kongelige Bibliotek.'

I alt flere end 1500 uerstattelige bøger og dokumenter til en værdi af 150-300 millioner kroner. Ingen fattede mistanke til ham. Frede døde i februar 2003.

Afsløringen af tyverierne fandt sted i foråret 2003, da eksperten Margaret Ford fra auktionshuset Christie's i London lettere chokeret blev klar over, at Propalladia, trykt i Napoli i 1517, og lige der på hendes bord, egentlig skulle være hjemme på sin plads i København. En større undersøgelse blev iværksat.

Anholdelsen af de overlevende foregik 5. november 2003 ved en koordineret politiaktion. Bogens flotte prolog beskriver på krimimanér afhentningen af Fredes fru Eva, (dengang 68), sønnen Thomas og svigerdatteren Silke.

Retssagen førte i første omgang til domfældelse på henholdsvis tre års ubetinget fængsel (Eva), to års ubetinget (Thomas) og halvandet år (Silke), hvoraf de 12 måneder var betinget. Og det samme, halvandet år, fik en irsk ven af familien (Patrick Peters).

Hvordan kunne det ske? Skyldsspørgsmål hvirvler rundt mellem linjerne. Og ledelsen gennem tiderne på Det Kongelige Bibliotek har måttet afgive forklaringer på højeste plan. Kunne der ikke have været bedre kontrolsystemer? Den tanke gør man sig ved læsningen af bogen.

'Bogtyven' er et teaterstykke, som kan ses lige nu på Det Kongelige Teater. Jeg har ikke overværet 'skueprocessen', som den type forestilling kaldes, men omtale findes på teatrets hjemmeside. Og i Kulturguiden 2. maj havde Stéphanie Surrugue inviteret statsanklager Helle Just Christensen og skuespiller Helle Fagralid, som spiller anklageren i stykket, til et yderst interessant træf. Link her for at gense programmet. Derudover er der lagt op til en debat, med bogens titel, torsdag 7. maj, 19.00, i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek.

'Det store Bogtyveri' er desværre udsolgt fra forlaget; kan dog lånes på bibliotekerne og opdrives antikvarisk. Men vi kan jo kun håbe, at et snarligt genoptryk giver mange flere fornøjelsen af den spændende historie.

Sydstranden, Boxer og mig

2009-04-22T17:23:00.018+02:00

Kerteminde, hvortil jeg er flyttet, har fået gang i mine sanser. Den daglige strandtur har revet og rusket i alle fem, så jeg er blevet et nyt menneske.

Når jeg lander på Sydstranden - foretrukken frem for Nordstranden, som ellers er den mest populære og den mere børnevenlige (isboder og lavere vand) - er mit første tiltag at kigge mod syd. Sydøst ville en lokal fisker nok mere præcist sige (verdenshjørner har fået ny mening for mig). Jeg skuer langs den vandrervenlige strandbred, mod vejen der fører til Nyborg, mod stigningen ved Klinten med høje træer for derefter at lade øjnene dvæle ved det til tider glitrende, bølgeklædte hav, med Storebæltsbroen i det fjerne. Alt sammen lige til et postkort. Jeg har da også sendt views og invitationer til familie og venner. Og drejer jeg hovedet mod nord, er der flere motiver til postkortene: havn med moler, skibsmaster og, længere væk, det smukke Hindsholm.

I lørdags stirrede jeg netop over mod verdens tredjestørste hængebro, da Boxer, af race, men sikkert ikke af navn, satte sig til venstre (altså mod nord) for mig. Åbenbart med ejerens tilladelse. Sort snude og brunlig pels. Og ikke i sinde at flytte de ca. 35 kg før jeg viste tegn på at ville hilse på ham. Jeg stak poten, jeg mener hånden, frem og lod ham snusearkivere mig. Boxer og hans lige er i stand til at skelne mellem 2000 lugte i et hug. Imponerende. Jeg fik et godkendende slik.

Mon han lige havde spist? Hvis det var tilfældet, var hans lugtesans nemlig kun 800.000 gange bedre end min. I sulten tilstand ville hans evne være 2.400.000 gange bedre.

Jeg besluttede mig for at soppe. Iførte mig bare fødder og opsmøgede jeans. Vadede ud. Det føltes godt nok koldt. Boxer iagttog mig skeptisk inde fra bredden.

Tre meter ude kaldte jeg på ham. Og mindede ham om, at hans fortræffelige helårspoter magtede at lukke sig mod glasskår og undgå skarpe sten. Plus at klare isbelagte fortove, så hvorfor ikke vandet ved Sydstranden i april.

Men nej. Boxer sendte mig et blik, der udtrykte hans mening om min tåbelighed. Eller også vidste han bare, at vandet var hundekoldt. Ifølge DMI otte grader. Jeg opgav håbet om hans selskab og stak en hånd i vandet. Smagte på saltet. Og kom lidt vand på ansigtet. Så blev jeg opmærksom på en isnende kulde fra fødderne op og søgte hastigt tilbage til Boxer og landjorden.

Maj. Juni. Sankthans. Så er vi ved at være der. Badevejr, varmt nok til Boxer, og tid til at dyppe sanserne. Som 'Love Shop' så smukt synger: 'En nat bliver det sommer'. (Kan nydes her, på YouTube i 5:11.)

Jeg kan næsten ikke vente.

SAXO.com tilbyder forfatterskole

2009-04-12T06:59:00.003+02:00

Forleden gjorde Helle T (krimiskriver med kønne øjne der ser alt det nye og spændende for skrivende folk) mig opmærksom på en gratis skole, som har denne adresse: http://www.saxo.com/forfatterskole/.

Tilmelding og forløb Du kan stige på lige nu. Skolen har åben fra den 14. april og vil løbe over 10 uger. Hver tirsdag får vi stillet en opgave, som skal besvares senest den følgende søndag. Mandag udvælger lærerne tre besvarelser, som de kommenterer online, så vi alle kan lære det.

Hvem er så lærerne? Ida-Marie Rendtorff og Daniel Zimakoff hedder de erfarne undervisere. Link til omtalen af deres meritter via skolens hjemmeside og se deres imponerende CV’er. Vi er i stærke hænder.

Lektionerne vil omhandle en lille historie til at begynde med. De følgende ni runder kommer vi ind på sanser, fortælle-telt, konflikt, plot, personkarakteristikker – for blot at nævne nogle få emner.

Respons Når du linker videre, vil du se de omhyggeligt udarbejdede regler og anvisninger for tilbagemelding. Der kan virkelig læres noget. Kongstankerne her er at vise hensyn og samtidig være aktiv. Lærerne ved godt, at skrivere er følsomme og nærtagende individer.

Også en fysisk forfatterskole Hvis den digitale del ikke er nok, kan du blive en af 12 deltagere i endnu en skole, der starter 27. august. Kom til Strandboulevarden i Kbh, hos SAXO.com, seks torsdage om aftenen og bliv endnu klogere. Host op med 2.950 kr., og deltagelsen er din. Plus en måske tung pose transportpenge hvis du ikke bor i hovedstaden. Det må jeg lige tænke over. – Men hvis din økonomi måske heller ikke rækker til ovennævnte, fysiske træf, så vil deltagelsen i den digitale skole tage dit navn med i en ’lodtrækning om et forfatterskoleophold’, som der skrevet står.

Græd ikke, hvis du læser dette efter den 14. april. Som jeg har forstået det, er der mulighed for at være med i forfatterskoleforløbet ud over den dato. Der er dog ikke tale om feedback på afsluttede opgaver.

Don Winslow, Boss of Writers

2009-04-04T08:26:00.016+02:00

I et tidligere indlæg har jeg givet udtryk for min glæde ved Don Ws tilstedeværelse på årets Krimimesse. Og her vil jeg komme ind på, hvad der godt kan blive hans hovedværk, ’Frankie Machines vinter' (’The Winter of Frankie Machine’). En bog med en gennemslagskraft, der muligvis kan matche Mario Puzo og dennes ’The Godfather’.

To gode interviews over to dage Adrian Hughes, DR (lørdag) - du kan høre lydoptagelsen på et endnu ikke annonceret tidspunkt - og Mette Strømfeldt, Berlingske (om søndagen, på scenen), belyste i den grad, hvad Don W havde håbet at opnå med sin omfattende indsigt i mobsterliv og det særprægede miljø, som han kender til bunds. Bogen er gennemsyret af en ægthed og et sprogbrug, der får os til at glemme forfatteren og helt fokusere på personerne. Eksempelvis hed de øverste aldrig ’Godfather’ men ’Boss’, fortalte Don W.

Bogen starter ret langsomt. Dog ikke at det gør noget, når jeg tænker nærmere over det, for vi kommer til at kende den sympatiske, aldrende Frankie gennem hans rolige tilværelse i San Diego. Men fra kapitel otte går det løs, fordi ’nogen’ vil ham til livs. Og her er det, at ’dræbermaskinen’ i Frankie bliver tvunget ud af dvalen. De 91 (ofte korte) kapitler tager ingen tid at komme igennem. Og der bliver desværre ikke en opfølger, har Don W besluttet. Romanen bør egentlig læses på både dansk og amerikansk, hvad jeg gjorde, for at få det ’lokale’, sproglige indtryk.

Detaljerne er uhyre interessante. Eksempelvis, på side 102, de ’fem forskellige ting, der får folk til at give en hitman en åbning: Skødesløshed. Udmattelse. Vaner. Penge. Sex. Det er alt. Så lang er listen.’

West Coast Mob History er faktisk hovedtemaet, selvom vi primært følger Frankie i hans bestræbelser for at overleve. Og det skulle ikke undre mig, hvis det hele ender med en filmklassiker som ’The Godfather’!

'Frankie Machine' bliver titlen på filmen. ’In production’ netop nu. Director: Michael Mann ('Collateral'!). Robert de Niro (1943-) kan sagtens fylde rollen som Frankie, der i bogen er 62. Men hvem skal spille den yngre Frankie? Da han er 19, sker der noget meget vigtigt! Don W ved det heller ikke endnu. Men vi får svarene på den store skærm i 2010.

On a personal note Under DR-lydoptagelsen kunne vi stille spørgsmål. Og jeg kæftede selvfølgelig op, når chancen var der. Søndag sagde jeg, lidt skamfuld, til Don: ”Sorry, if I was off the radar.” Jeg havde vist stillet et par nærgående spørgsmål. ”No,” sagde Don, efter håndtrykket. ”You weren’t.” Og senere, da det blev min tur til at få en påtegnelse i mit indkøbte eksemplar – gerne med ’Boss’, bad jeg ham om – gik jeg derfra, glad og tilfreds, med denne inskription:
To Preben, Thanks for staying on the radar with the great questions. Don Winslow, ’Boss’.

Jeg fik tilladelse til at tage ovenstående billede af Don W og fru Jean (som sikkert har inspireret ham til Patty og Donna, to spændende kvinder i romanen).

Post Krimimesse Syndrome

2009-03-29T22:51:00.018+02:00

Hvis du, som jeg, også lider af PKS (Post Krimimesse Syndrome; opfundet, må jeg indrømme, til lejligheden; tilstanden giver tydelige abstinenssymptomer), er der kun en ting at gøre. Nemlig at se tilbage på de højdepunkter, der kan holde dig gående til næste år.

DON WINSLOW er manden, der gav mig den største interaktive oplevelse. ’Frankie Machines vinter’ var imødeset med store forventninger og selve nydelsen at lytte til den verdenskendte forfatter var ret speciel!

For det første havde DR Krimiklubben generøst inviteret til et separat, lydoptaget træf med Don W. Smagsdommervært Adrian Hughes iførte sig og sin gæst mikrofoner og diskuterede løs omkring romanen og den igangværende filmatisering med Robert De Niro. At sidde et par meter fra skrivegeniet og få lov til at stille spørgsmål gjorde stort indtryk.

Om søndagen kom turen til anmelder Mette Strømfeldt. Interview på Scene 2 (se foto) med flere informationer, plus humoristiske islæt, før Don W og hans smukke fru Jean kunne få rettet op på deres jet lag ved at flyve hjem til sunny San Diego.

SCENERNE ER SATTE Disse Krimimessedage gælder det om, som aldrig før, at forholde sig selektivt til de mange aktiviteter. Idealet er, uheldigvis, at være tre steder på en gang. Scenerne 1 og 2, plus styrte af sted, op ad trapperne og ind i en fængselscelle, når DR kalder. Can’t be done! Løsningen er omhyggelig planlægning og bedrøveligt nok afkald på alt for meget. Og selvfølgelig skal der være tid til at snakke med vennerne. Og danne nye bekendtskaber. Det er sjældent 10-17 og 10-16 er gået så hurtigt for mig!

HIGHLIGHTS, MINE Don Winslow, med amerikansk cool. Anne Chaplet, med tysk charme. Anna Grue, med dansk humor. Johan Theorin, med svensk eftertænksomhed. Elsebeth Egholm, med skriveteknisk ekspertise. Sara Blædel, med totalt styr på tingene, især på en vis retsmediciner.

TEMADAG 2010 Jeg har allerede tryglet og tigget og bedt Mette Strømfeldt om at tænke over emnet KRIMITHRILLERS. Reaktionen blev et skævt smil og et uudgrundeligt udtryk i de skarptseende anmelderøjne.

Nu vil jeg forsøge at komme over min PKS-lidelse, så jeg er parat til næste Krimimesse.

Knocking ‘Em Dead with Style

2009-03-08T12:48:00.011+01:00

I det allerførste indlæg i denne blog kom jeg ind på min store fornøjelse ved at læse om at skrive krimier. Og før du går videre, vil jeg anbefale et kig på ’Inger Wolf om det skrivetekniske’, også i denne blog (februar), for Ingers guldkorn dækker mangt og meget. Derudover har jeg en samling med ’krimiundervisere’ (udvalgt fra ca. 90 bøger!), som jeg vil anbefale, hvis du, som jeg, på et tidspunkt har ledt efter titler, der kan hjælpe dig videre.

Bøgerne er på engelsk, så jeg vil afholde mig fra at oversætte men blot forsøge at opstille kategorier for overskuelighed.

Mystery Writing
Hallie Ephron: ‘Writing and Selling Your Mystery Novel: How to Knock 'Em Dead with Style’.
Ubestridt, if you ask me, den bedste, i bogform, allround vejledning.

Structure
Jack M. Bickham: ‘Scene & Structure’, ‘Writing and Selling Your Novel’ og ‘The 38 Most Common Fiction Writing Mistakes’.
Den desværre afdøde Bickham er den bedste til at give din krimi en stram og styrbar opsætning.
I samme strukturelle kategori anbefales denne herre:
Evan Marshall: ‘The Marshall Plan for Novel Writing’ – med dette valgfri supplement ‘The Marshall Plan Workbook’.

Scenes
Med strukturen på plads er det på tide at tænke i scener. To uundværlige:
Jordan E. Rosenfeld: ‘Make A Scene’.
Raymond Obstfeld: ‘Novelist’s Essential Guide to Crafting Scenes’.

POV
Alicia Rasley: ’The Power of Point of View - Make Your Story Come to Life’ vil give dig en detaljeret indsigt i valg af synsvinkel.
I sin bog (omtalt under Structure) kommer Evan Marshall med denne reminder: “Viewpoint writing, when executed well, is what makes readers feel as if they are living right along with a viewpoint character. You have, in effect, placed your reader within the brain and body of your character.”

Characterization
Damen med fint styr på personbeskrivelser hedder
Nancy Kress: ‘Characters, Emotion & Viewpoint’.
Med denne specialiserede uddybelse: ‘Dynamic Characters’.

Dialogue
Vil du have gode råd om replikskrivning, så læs
Gloria Kempton: ’Dialogue’.

Når din krimi foreligger i udkastform, er det tid til:

Editing
Noah Lukeman er manden, du sikkert gerne ville have til at kigge på dit mesterværk. Lån, køb eller stjæl disse tre.
’The First Five Pages’. Følg hans råd til punkt og prikke, og din bog vil få en god start i livet.
’The Plot Thickens’. Og det skulle det også gerne.
’The Art of Punctuation’. Eksempelvis … for trailing off. — for interruption.
Your writing will never be the same after these three!

Og endelig en klassiker.
Renni Browne & Dave King: ’Self-Editing for Fiction Writers’.

Der er jo ingen garanti for, at din bog bliver udgivet, hvis du følger Ingers og disse eksperters anvisninger, men du gør det sværere for forlagene at give afslag. Og der er jo altid selvudgivelse, så du behøver ikke tabe modet.

Slutteligt, som Inger altid spørger: Får du skrevet noget?

May I Quote You on That?

2009-02-24T22:35:00.015+01:00

Forleden dag i et indlæg kom jeg med dette citat af C. S. Lewis: "We read to know that we are not alone."

Selve tanken om citater gav straks anledning til at rode mine links og samlinger igennem. Så hvis du også tænder på et godt citat, vil jeg lige her og nu dele nogle af mine favoritter – den engelske afdeling i denne omgang. Specielt udvalgt til temaet reader & writer.

Det er svært at anbefale et bestemt site, da der er så mange (men der er jo altid Google og andre søgevidundere), dog vil jeg alligevel nævne http://theotherpages.org/quote.html, som præsenterer sig således: ’This site is intended as a place to wander, a place where you can find something new each time you look around.’ Resten af theotherpages.org er absolut også et besøg værd. Blog. Billeder. (Og forleden anbefalede jeg http://goodreads.com/, hvor der er et væld af pragtfulde citater.)

Tilbage til favoritterne. Mine.

READING:

”The answers you get from literature depend on the questions you pose.”
—Margaret Atwood

”Reading a book is like re-writing it for yourself. You bring to a novel, anything you read, all your experience of the world. You bring your history and you read it in your own terms.”
—Angela Carter

”When I read a book I seem to read it with my eyes only, but now and then I come across a passage, perhaps only a phrase, which has a meaning for me, and it becomes part of me.”
—W. Somerset Maugham

”I have always imagined that Paradise will be some kind of library.”
—Jorge Luis Borges

WRITING:

”You are what you write.”
—Helvy Tiana Rosa (Risalah Cinta)

”The best style is the style you don't notice.”
—W. Somerset Maugham

”We write in order to live twice.”
—Anaïs Nin

”One is so much richer for being a great number of people.”
—A. S. Byatt

”I shall live badly if I do not write, and I shall write badly if I do not live.”
—Francoise Sagan

”If a writer stops observing he is finished. Experience is communicated by small details intimately observed.”
—Ernest Hemingway

“Writing, I think, is not apart from living. Writing is a kind of double living. The writer experiences everything twice. Once in reality and once in that mirror which awaits always before or behind.”
—Catherine Drinker Bowen

READING & WRITING:

”Learning to write may be part of learning to read. For all I know, writing comes out of a superior devotion to reading.”
—Eudora Welty

”If there’s a book that you want to read, but it hasn’t been written yet, then you must write it.”
—Toni Morrison

WRITING & SEX/LOVE:

”Writing is like making love. Don’t worry about the orgasm, just concentrate on the process.”
—Isabel Allende

”Writing is like sex. First you do it for love, then you do it for your friends, and then you do it for money.”
—Virginia Woolf

Okay, nuff said. I’ve got to go. So did Oscar:

”This wallpaper is dreadful. One of us has simply got to go.”
—Oscar Wilde (last words)

Inger Wolf om det skrivetekniske

2009-02-17T19:37:00.016+01:00

I lang tid har jeg været så heldig at udveksle mails med Inger Wolf, min favoritforfatter. (Her set med en glad læser på Krimimessen 2008.)

Dengang jeg først sendte en mail, havde jeg lige læst ’Sort sensommer’ og blev holdt vågen til 03.00 af bare spænding og glæde ved at være i godt selskab med Daniel Trokic og Lisa Kornelius. Jeg fik straks et venligt svar fra Inger.

Forleden mailede jeg, mismodig, og spurgte om gode råd til mine skriveaktiviteter udi krimier. Inger nedfældede sine tanker om det skrivetekniske med dette svar:

Jeg har tænkt over, om der er noget af det, jeg gør, der måske kunne hjælpe dig på en eller anden måde. Så nu har jeg grundet lidt og tror, at jeg bruger de her virkemidler:

- Miljøbeskrivelser (hvad hører man, ser man, føler man ved stedet)

- Mange sammenligninger - og ikke nogen, man har hørt før (oplysningerne svirrede i hovedet på ham som lottobolde)

- Særegne karaktertræk, særegne miljøer, særegne hobbies osv. - men ikke for tungt

- Korte kapitler - efter hvert kapitel skal der være noget - et spørgsmål eller mysterium, som læseren skal ønske at få svar på for at gide læse videre

- Spændstighed i sproget, hver sætning skal stå klokkeklart uden unødvendigt fyld. Klichéer bandlyst.

- Gennemskriv hvert kapitel 10-20 gange

- Intet overflødigt - alt skal have et formål

- Ikke for meget historie og privatliv omkring hovedpersonen

- Ikke noget sniksnak om sekundære personers privatliv, der fylder mere end et par linjer - og hold antal til meget få

- Ikke alenlange beskrivelser af noget som helst, transport (gå, køre osv.) reduceres medmindre det har et formål

- Jeg synes selv, at det sværeste er at få plottet på plads - men det er ikke nødvendigvis dér, det hårde arbejde ligger.
Plottet er tankevirksomhed - noget, der skal regnes ud. Noget, jeg ligger og tænker over i sengen om aftenen.
Plottet er bare arkitektens tegning - bagefter skal bygningen opføres :-)

Nu håber jeg, at både krimilæsere og –skrivere også får glæde af Ingers guldkorn. Selv fik jeg straks fornyet lyst til endnu en gennemskrivning af et igangværende manus.

Jeg har indhentet tilladelse til at gengive ovenstående visdom. Og til at oplyse, at bind 3, efter ’Sort sensommer’ og ’Frost og aske’, nok kommer til at hedde ’Sangfuglen’. Vi kan allerede begynde at glæde os.

Stor TAK, Inger!

Litteratursiden 2.0

2009-02-10T18:30:00.007+01:00

Opgraderingen er en smuk fornyelse! (Har konstruktøren mon taget et kig på Goodreads, som jeg også er så begejstret for?) Det nye layout er spændende, med tilbud lige i øjet.

TILBUDDENE Hvis du er til forfatteroplysninger, anbefalinger, analyser og lister, vil du nok nikke genkendende til meget. Men to quizzer er nye.

BRUGERPROFILER Det er nyt! Og så vidt jeg kan se, har ingen været profileret længere end ni uger. Jeg er nu en af de BLÅ brugere. Lidet fordækt med signaturen pbk. Du kan også blive blå, med ret til at bedømme/fordømme og skabe indhold, der passer til din stil.

LÆSEKLUBBER Et hav af dem! Jeg faldt selvfølgelig for Lone Hansen og hendes Agatha, som lover ’krimier i vintermørkets skær’, og, håber jeg, ’krimier ved stranden i Kerteminde’. Disse bøger får deres sag for: ’Kvinden i buret’ (Jussi Adler-Olsen), ’Solstorm’ (Åsa Larsson; og her vil jeg lige minde om, især til mandlige læsere, at Izabella Scorupco, Bond babe, spiller hovedrollen i en filmatisering; usminket og dejlig), ’Rottweileren’ (Ruth Rendell).

Samme initiativrige Lone styrer også DR Krimimesseklub, hvor vi kan forberede os grundigt til de to årlige messedage. Forfattere som Don Winslow, Johan Theorin, Peter Temple og duoen Friis/Kaaberbøl bliver anbefalet til nærlæsning, før vi møder dem in real life.

Hvem er online? If you really want to know, click på BRUGERPROFILER og få listen med brugere og gæster (ofte mange). Man kunne næsten sige: 'We click to know we’re not alone.' Hvis det lyder bekendt, så er det, fordi C. S. Lewis sagde noget lignende, dog brugte han ikke ordet click, men read. Fornemmelsen og glæden er den samme.

Jeg glæder mig allerede til Litteratursiden 3.0!

goodreads for everybody

2009-02-02T14:51:00.011+01:00

Goodreads fangede min opmærksomhed i lørdags. Og så gik den weekend! Og hvis du ikke har hørt om det website, med 40.000.000 bogtitler og 4000 grupper, alene i Books and Literature, you haven’t lived! Jeg blev totalt bjergtaget af det fantastiske udvalg.

Personlige oplysninger består ganske enkelt af en anmodning om en mail-adresse og dit valg af password. Du kan sende et billede af din kat og kalde dig selv for Catrine, eller du kan vedgå dit rigtige navn, som jeg gjorde. Dog med en forvanskning. Preb – for Preben. Men jeg blev aldrig kaldt andet i UK, så det lyder bekendt i mine ører. Ingen grund til at lægge et CV frem, selvom visse grupper gerne ser en personlig intro.

Grupperne For mig er grupperne noget ret specielt. Eksempelvis er jeg medlem af On Fiction Writing (hvor jeg selvfølgelig har efterladt et par ubevingede ord), Hemingway’s Short Stories, Older Writers (might as well admit to that), 221B Baker Street (sounds familiar?) og 1001 Books You Must Read Before You Die. Sidstnævnte noget ambitiøst, taget i betragtning at jeg nok kun mestrer mellem 50 og 60 pr. år! Og husker min dåbsattest alt for godt. Men afsæt lige de næste 15-20 år, så kan du nå det. (Og, i parentes, jeg er også medlem af Erotic Enchants, men den gruppe er, lidt uventet, meget kysk.) Grupperne kan være public or private.

Når man joiner en gruppe, får man ret til at skrive kommentarer. Og der kommer et kor af velkomster, så man straks føler sig hjemme. Så hvis du lider af ensomhed, eller er træt af dine egne (Just kidding!), så har du her straks venner. Gruppen med 1001 Books… har netop nu 5165 deltagere. Afraid of crowds? Hope not.

Listerne Dem er der masser af. På Velkomstsiden finder du The worst books of all time, hvor 7007 har stemt på 1172 bøger (om tre sekunder passer de tal ikke mere). Også Best Books Ever. Du kan stemme, og du behøver ikke være enig med nogen.

Boghylderne Du kan også bruge Goodreads til at slå en bog op. Det er her de 40 mio. kommer ind. Tast for eksempel Stieg Larsson, så får du ’The Girl with the Dragon Tatoo’ i 34 udgaver.

Hvis du linker til GOODREADS nederst på siden, kommer du fluks til alle herlighederne. God fornøjelse!

Krimimessen 2009

2009-01-25T17:59:00.021+01:00

Krimimessen i Horsens 28. - 29. marts (med Temadag den 27.) afholdes på FÆNGSLET (som der advarende står skrevet på den linkede website). Og for krimilæsere og –skrivere er begivenheden et af årets højdepunkter. Hvis tanken om et besøg er dig fremmed, går du glip af en oplevelse, der giver varige men. Den initiativrige Vibeke Johansen (med følge) står for menukortet.

Backstory Temadagen I 2006, that far back, sneg jeg mig ind i TeaterCaféen om søndagen og blev dybt betaget af de mange spillevende forfattere. (Missed out on Temadagen.) Svor at vende tilbage 2007. Jeg meldte mig og indsendte de forlangte 30 sider af et manus og fik en fordømmelse (jeg mener bedømmelse) af et panel, der bestod af forfattere, redaktører og medkursister (for dagen var annonceret som et kursus). Jeg regnede selvfølgelig med instant recognition og en fed kontrakt. Not so. Men kommentarer fik vi alle. Eksempelvis var Sara Blædels redaktionelle ypperstepræstinde, Lisbeth Møller-Madsen, til stede med sin visdom. Frygt for at blive anklaget for yderligere name-dropping forbyder mig at nævne de andre. Fantastisk dag! I 2008 handlede det så om noveller. Hm, men en god dag. I år bliver det til gysere. (Not my kind of thrill.) Vi er et par stykker, der håber på THRILLERS (hvad med KRIMITHRILLERS) næste år. Temadagene styres til perfektion af anmelder Mette Strømfeldt (med bar mave og litteraturvidenskabelig omhud (hov, der skal stå omhu)).

Backstory Messedagene Forestil dig et overdådigt (jeg nægter at skrive fængslende) udbud af forfattere, bøger og besøgende, der elsker krimier, så meget som du selv. Så får du det rette indtryk. Jeg deltog i ALT, altså alle tre dage, hvilket betød lange rejser og søvnløshed og en krop, der søndag eftermiddag skreg på hvile. Et highlight for mig var at træffe og lytte til Inger Wolf, min favoritforfatter – ’Sort sensommer’ og ’Frost og aske’, if I may remind you – der magter en form for krimi, jeg gerne selv vil kunne tilbyde. Du skal nok også forvente at få en kontakt eller to, hvis du drager til Horsens. Eksempelvis har jeg været utrolig glad for mail-udveksling med og besøg hos Helle T og Kent L, begge krimiskrivere og nære venner.

2009 Jeg har til hensigt at gøre hallerne usikre med min tilstedeværelse lørdag eller søndag; beslutning senere. Hvis du anvender linket til højre, vil du finde programmet for alle dagene. Hvem vil ikke gerne se og beundre den skønne og skriveteknisk formidable Elsebeth Egholm? Håbe på, at intervieweren stiller de rigtige spørgsmål til bestseller-skriveren Jussi ’Fasandræberne’ Adler-Olsen (hvordan kan manden dog blive ved; Steen Langstrup, are you reading this?)? Og hvad med at være på forkant ved at opleve Don Winslow fortælle om ’The Winter of Frankie Machine’, som går til filmen med selveste Robert De Niro som hitman Frankie (forventet i biffen 2010, hvad jeg glæder mig til)?

See you there!

Arnaldur og Erlendur

2009-01-15T16:25:00.017+01:00

Arnaldur Indridason har skrevet ’Nordmosen’ Belønnet i 2002 med hæderen årets bedste nordiske krimi. Som krimilæser OG krimiskriver er det blevet mig komplet umuligt at læse en sådan roman som kun en læserfornøjelse. Jeg kan ikke lade være med at prøve at lure ham kunsten af. Således også med ’Nordmosen’.

Indledningsvis er vi i REYKJAVIK 2001. Vend bladet og læs: ”Det var dog fandens til nordmose alt sammen.” Udtalt af Erlendur Sveinsson, kriminalbetjent. (På blurbsiden har Forum forfremmet ham til kriminalassistent; men lad det nu være.) Vi oplever ham som Erlendur i resten af bogen. Glem alt om Sveinsson. Det giver nærhed og identifikation. Men hvordan ser han så ud? Jeg forestillede mig en høj, lyshåret fyr med pelshue i de islandske minusgrader og i den stride regn og blæst (og regn er der masser af). Men nej. På side 30 får jeg endelig oplyst, at mr E ”var kraftigt bygget, var stærk og havde viltert, rødbrunt hår”. Og så går han med hat, venner. Og han er dårlig til engelsk. Det er hans sidekick numero uno, Sigurdur Oli, derimod ikke. Og han bliver for resten aldrig kaldt andet. Hverken Sigge eller Oli. Og hvordan ser han så ud? Han må være lidt duknakket og underdanig, andenviolin, don't forget. På side 29, vi bakker lidt, glattede SO sit slips. Read on: ”Han var klædt i et nyt jakkesæt, var høj og nydelig og var uddannet som kriminolog i USA. Han var alt det, Erlendur ikke var: Moderne og tjekket.” Nu har jeg de to for det indre blik.

Tredje hovedperson er den intuitive, selvfølgelig, Elinborg. Last name? No idea. Og Elinborg er et fornavn, hvis du, som jeg, heller ikke kan islandsk. Hvordan ser hun ud? Search me. Og hvis du kan finde et sted, hvor hun er beskrevet lige til at visualisere, gi’r jeg en cappuccino, double shot, i Baresso. Men intuitiv er hun altså. Og ikke ræd for at sætte sin boss på plads. Good girl! I det hele taget har Erlendur det svært med kvinder (hvad der gør ham dybt sympatisk i mine øjne). På side 38 kommer denne kommentar: ”Kvinder,” sagde Erlendur og rejste sig. ”Svære at kvalitetsstyre.” Too true! Og på side 15 siger hans gravide, stofindtagende datter Eva Lind ”Fuck you!” til ham. To gange.

Selve historien? Allerede i bogens anden sætning ligger der et lig på gulvet. Godt gået! Men hvem har myrdet Herman, 69? Read on og få svaret. Og det gør vi med glæde. Bemærk nøjagtigheden i Hermans alder. Modsat den præcision giver side 13 os denne oplysning: ”Erlendur var omkring de halvtreds, far til to børn og skilt for mange år siden.” Hallo, Arnaldur! Vi er i 2001. Er mr E 49 eller 51, or what? Og hvor længe har han været uden konen?

Når jeg nu har brokket mig over den manglende hjælp til visualisering i min læsning, så skal det siges, at andre steder er Arnaldur mere omhyggelig. Eksempelvis i kapitel 31, side 168 and on, hvor mr E træffer professor Hanna, dekan på universitets medicinske fakultet. ”Hun havde en mørk spadseredragt på, var fedladen, bar ikke makeup, det lyse hår var kortklippet, hænderne lidt grove og ansigtsudtrykket alvorligt og underfundigt." Han kan jo godt, ham Arnaldur! I øvrigt er den konfliktmættede scene en fryd og en lækkerbisken for en manuskriptforfatter, hvis ’Nordmosen’ går til filmen, hvad jeg håber. Og der er faktisk andetsteds læssevis af dejlige, visualiserbare personbeskrivelser.

Researchen er enestående. Vi lærer meget om arvelige sygdomme. Man tjekker straks sin egen krop for uvelkomne pletter. Just in case!

Jeg har hans ’Tavs som graven’ liggende i stakken. Han har absolut ikke skræmt mig væk.

’Nordmosen’ ANBEFALES – til både krimilæsere og -skrivere.

Min ankomst til blogland

2009-01-14T17:59:00.003+01:00

Efter at have fulgt og beundret de mange bloggere er det endelig blevet min tur til at deltage.

reader & writer skal forstås på den måde, at indlæggene vil handle om lit læst på dansk eller engelsk. Det samme gælder omtale af egne manuskripter, jeg har gang i. Det har tit været fristende at give min mening til kende, når det gælder bøger, jeg har nydt, såvel som bøger jeg har bandet langt væk, og måske ikke læst til ende.

Arnaldur Indridason For tiden læser jeg 'Nordmosen' af AI. Mange krimilæsere vil for længst have slugt den (bedste nordiske krimi i 2002), men den smuttede altså forbi mig i første omgang. Lidt at et chok at opdage, at hans første kapitel lyder næsten som min egen intro i en krimi, der tre gange har fået afslag fra forlag! Men skrive det kan manden. Anbefales.

Krimiskrivere Denne blog vil også fra tid til anden komme med tips mht. hvilke bøger, der med fordel kan læses, hvis du er i gang med selv at skrive en krimi. Et navn du straks kan slå op på nettet og læse mere om er Jack M. Bickham. To gode begyndelser er hans: 'Writing and Selling Your Novel' og 'Scene & Structure'. Lån, køb eller stjæl dem!

Rollemodeller Som ivrig krimiskriver har jeg selvf'ølgelig forsøgt at lære af de mere erfarne. Hvis du selv leder efter krimier, der kan give dig gode personbeskrivelser, flot konstruktion og et sindrigt plot, så læs 'Sort sensommer' og 'Frost og aske' af Inger Wolf.

Jeg vender tilbage, når Arnaldur og jeg er kommet videre.

Kommentarer er meget velkomne.